23948sdkhjf

Trods en række robot-konkurser: Branchen har det ret godt

En lille håndfuld velkendte navne i den danske automationsbranche har kastet håndklædet i ringen, siden covid-19 gjorde sit indtog i starten af foråret. Først gik 24a Automation konkurs, derefter fulgte KP Automation, Blaaholm og seneste Contech Automatic. 

Det er dog ikke udtryk for en branche i knæ, mener brancheformand.

- Generelt synes, at det faktisk går ret godt i automationsbranchen. En udfordring er de robotintegratorer, som har skudt lidt mere spredehagl, siger Kim Reeslev, der er formand for DIRA og country manager for Danmark hos KUKA Nordic AB.

Prisfølsomt marked

Kim Reeslev har 20 års erfaring med robotter og automation og har siden 2010 stået i spidsen for KUKA´s danske afdeling.

Han forklarer, at den danske automationsbranche er prispresset, men de integratorer, der ikke har et skarpt fokus på specifikke løsninger, er mere presset end andre.

Til gengæld klarer de integratorer, der har et fast ståsted og niche, sig godt, for de kan nemt risikoafdække et projekt.

- Her er aktørerne specialiserede inden for en vis branche og et vist område. De siger også nej til projekter uden for nichen, fordi der er for stor risiko. Det er det billede, som jeg ser nu, siger han.

Han vurderer dog også, at corona-krisen ikke gjort har markedet lettere. For coronaen har besværlig- eller umuliggjort, at medarbejderne kan rejse til udlandet for at afslutte projekter, hvilket presser virksomhedernes økonomi.

Dansk industri investerer

Når han kigger på den interne danske efterspørgsel, har han kun stor ros til den danske industri. For på trods af corona har den industrivirksomhederne udvist samfundssind.

- De planlagte investeringer er kørt videre, siger han.

Og set fra sin stol hos KUKA Nordic har 2020 faktisk været fantastisk. Mavefornemmelse fortæller ham, at han ikke er den eneste, at det går godt for.

- Aktørerne har travlt. Det er survival of the fittest. Hvis man som robotintegrator ikke formår at risikoafdække sine projekter, går det galt. Specielt når ikke har større marginaler at gøre med, forklarer han.  

Læs mere om: Dira
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093