23948sdkhjf

Ejer-duo sætter livsværket til salg

Elektronikvirksomheden HP Elektronik-Montage i Ballerup er sat til salg.

Det er ejerne Tommy og Hanne Petersen, der har valgt, at livsværket skal videre, efter at ægteparret har haft ejerskabet i 23 år.

Det fortæller Tommy Petersen til Electronic Sypply.

- Det har været en plan igennem fem år, at virksomheden skulle sælges i 2020. Vi ønsker at gå på pension til februar, så vi har kørt en målbevidst strategi hen imod et salg. Vi har efterhånden vænnet os til tanken, siger Tommy Petersen.

Virksomheden blev sat til salg allerede i begyndelsen af året, men der mangler endnu den endelige køber.

- Vi startede i januar med at forhøre os blandt en sluttet kreds af vores konkolleger, om nogle af dem kunne have interessen. Her efter sommerferien har vi sat en ekstern mægler på og udbudt virksomheden i en større runde, fortæller Tommy Petersen.

Vi er i dialog

Og måske bærer anstrengelserne snart frugt.

- Vi er i dialog med nogle. Mere kan jeg ikke sige, siger Tommy Petersen.

Han regner dog med, at processen snart er ved vejs ende.

- Vi regner med, at et salg er ved vejs ende ved årsskiftet. Så passer det med, at vi kan gå på pension i februar, siger han.

Vi glæder os

Strategien, der har ført virksomheden frem til et salg, blev søsat i 2015 har blandt andet betydet, at en ny mand allerede har stået for driften af HP Elektronik Montage i et godt stykke tid.

- Vi satte en ny daglig leder ind i form af Michael Ravn allerede for fire år siden, som en del af, at virksomheden skulle på nye hænder og derfor have andre end os ved roret. Så vi (Hanne og Tommy Petersen, red.) har ikke haft fingrene i virksomheden det seneste halve år, fortæller han.

- Vi har gået efter en glidende overgang, og den får vi. Og vi glæder os til at gå på pension, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078