EUDP med ny strategi og otte nye fokusområder
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har defineret otte nye fokusområder for støtte til grønne projekter.
Det sker som led i en ny 2030-strategi, der skal forbedre klimavenlige teknologiers vej til markedet.
EUDP’s bestyrelsesformand, Anne Grete Holmsgaard, har netop præsenteret den nye strategi for EUDP og tilskudsordningen for test af storskalaanlæg, Green Labs DK.
- Strategien skal udmøntes i projekter, der på en gang bidrager til grøn vækst og beskæftigelse og til reduktion af udledningerne af drivhusgasser med 70 % i 2030,” siger Anne Grete Holmsgaard.
Følg pengene
Konkret har EUDP’s bestyrelse defineret otte fokusområder i den nye strategi.
Det er her, at Anne Grete Holmsgaard og de seks andre bestyrelsesmedlemmer forventer at sende flest penge hen i de kommende år.
Fokusområderne er blandt andet formuleret med udgangspunkt i tæt dialog med virksomheder, forskere og med klimarådets anbefalinger.
De otte fokusområder er:
- Mere grøn el – og til flere formål
- Energieffektivisering
- Person- og let varetransport
- Tung transport og Power-to-X i stor skala
- Varme- og varmelagring
- Grøn procesenergi
- Fleksibel el-anvendelse, netudbygning og digitalisering
- CO2-fangst og -lagring.
Projekterne passer
Ved den seneste ansøgningsrunde til EUDP i september 2020 fordelte 96 procent af alle ansøgte midler sig inden for de otte nye fokusområder.
- Alle kan søge om EUDP-støtte, og alle gode projekter kan i princippet få støtte. Det gælder også projekter, der falder uden for de otte områder. Vi forventer dog, at vi primært vil støtte projekter inden for fokusområderne, da det er her, at vi for alvor kan gøre en grøn forskel med penge til de vigtigste grønne løsninger, siger Anne Grete Holmsgaard.
Strategien løber frem til 2030. Den revideres efter fire år, så den passer til den nyeste forskning og udvikling i energisektoren.
Siden etableringen af EUDP i 2007 har 1.000 projekter modtaget 5 mia. kr. i støtte fra den offentlige tilskudsordning, der er placeret i Energistyrelsen. Programmets midler er normalt suppleret af finansiering fra virksomheder, universiteter og andre, der med egne penge – typisk halvdelen af projektbudgettet – er med til at finansiere den energiteknologiske innovation.
