23948sdkhjf

Mermaid i to nye aftaler

Mermaid skal levere digitale informationsskærme til Albertlund Kommune. Samtidig udvides og forlænges aftalen med A-apoteket.
Mermaid skal i fremtiden levere InstoreTV løsninger til 169 apoteksudsalgssteder i Danmark, samtidig skal man bringe Albertslund ind i det digitale informationskredsløb med 5 nye informationsskærme.

Mermaid i Albertslund
Med hjælp fra Albertslund kommune og Albertslund Posten skal borgernes informationsbehov endnu engang imødekommes. Det sker med en udvidelse af de to informationsskærme, de såkaldte lysaviser, som i to år har været en integreret del af Albertslund station. Den seneste generation af informationsskærme består af fem nye skærme, som placeres på steder i byen, hvor et højt antal mennesker passerer forbi hver dag.

Det er Mermaid, leverandør af informationsskærme, som i de næste tre år skal digitalisere bybilledet i Albertslund, og sikre byen så bred en nyhedsformidling som muligt.

Aftalen indebærer, at Mermaid skal levere og installere fem 42” skærme med tilhørende software i indeværende år. Hertil kommer Mermaid til at stå for den daglige drift af skærmene, som skal formidle nyheder omkring det lokale foreningsliv, kommunal information, nyheder fra Albertslund Posten samt spots fra lokale annoncører.

Mermaid og apotekerne
Mermaid og A-apoteket har indgået ny aftale, og samtidig udvides samarbejdet til at omfatte 31 nye lokaliteter i Danmark, idet Pharma+ kæden kommer ind under A-apotekets InstoreTV løsning. Den samlede aftale vedrører således 169 apoteksudsalgssteder.

Mermaid skal installere Pharma+ i indeværende år. Herudover skal Mermaid fremover forestå levering af hardware, software, indhold, administrere sendefladen, support, onsite-service og er således total leverandør til A-apoteket’s InstoreTV.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081