23948sdkhjf

Nordjysk trafikalarm går Europa rundt

Aalborg-virksomheden Saphe har vind i sejlene og har netop rundet 800.000 solgte trafikalarmer på de 4,5 år, hvor virksomheden har eksisteret.

Det store marked er stadig Danmark – men nu er resten af Europa også ved at få øjnene op for den aalborgensiske opfindelse.

Det fortæller administrerende direktør i Saphe Freddy Sørensen til Electronic Supply.

- Vores filosofi er, at vi gerne vil hjælp folk igennem trafikken. Og det gælder både med hensyn til at undgå bøder, men også bare at få bilisten frem i tide. Det er der behov for mange steder, siger han.

Store forventninger

Virksomheden startede i Danmark i 2015 og udvidede siden hen markedet til Norden. Siden da har Saphe fået en lille fod inden for i Spanien og UK, selvom den entre blev noget udfordret af corona.

Men det slår ikke direktøren ud, der nu har virksomheden planer om både at gå ind i Tyskland og Italien inden for en overskuelig periode, fortæller Freddy Sørensen.

- Det er klart, at vi blev hårdest ramt i Spanien, da coronaen kom. Det er svært at lancere et produkt for første gang i et land, hvorimod de lande, der allerede kender produktet, ikke bliver nær så hårdt ramt, fortæller direktøren.

Lanceringen i Spanien var timet til at gå i gang i december 2019, så virksomheden nåede ikke særlig langt på det marked, inden pandemien tog over.

- Biltrafikken blev kraftigt reduceret eller gik ligefrem i stå fra den ene dag til den anden. Det så vi jo også herhjemme. Så er det klart, at salg af trafikalarmer til personbiler også mærker en effekt, siger Freddy Sørensen.

Men det lysner nu, fortæller han.

- Vi kan se, at nu hvor Sverige har haft åben for kundebesøg på virksomheder i lidt over en måned, så tegner det virkelig godt for salget der. Så vi har store forventninger til, at det kommer til at gå godt i både Spanien og Italien, siget Freddy Sørensen.

Apps med ombord

Entreen i Spanien skulle ske i samarbejde med en trafikapp, der samler informationer om trafikken på det spanske vejnet. På den måde kan Saphe både trække data derfra plus den data, som bilisterne – via deres Saphe-alarm – selv genererer, når de møder uheld eller køer på vejnettet i realtid.

Og netop et partnerskab med sådan en app er også opskriften for Saphe, når ved årsskiftet rammer det tyske marked.

- Det er essentielt at have sådan en app med ombord, når man skal ind i et nyt marked. På den måde ved vi, at produktet har en værdi for kunden allerede fra starten. Det er klart den vigtigste lektie, vi har lært fra lanceringen i Danmark. Det er altafgørende at have en app og data med fra start, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136