23948sdkhjf

Virksomheder forventer færre ansatte

Der vil især blive brug for færre ufaglærte, viser virksomhedernes forventninger til første kvartal næste år.
De danske virksomheder har fået et mere bekymret syn på forventningerne til antallet af ansatte i de første tre måneder næste år.

Det viser svar fra medlemmer i DI’s Virksomhedspanel, der i starten af december er blevet spurgt til deres forventninger til det første kvartal af 2012.

Negative forventninger - andet kvartal i træk
Svarene fra de 458 virksomheder viser for andet kvartal i træk negative forventninger til udviklingen i beskæftigelsen. Mens 17 % af virksomhederne forventer at øge beskæftigelsen i næste kvartal, har 26 % af virksomhederne i undersøgelsen en forventning om, at det bliver nødvendigt at reducere medarbejderstaben.

– Udviklingen i virksomhedernes forventninger sætter en fed streg under, at den økonomiske krise endnu ikke er ovre. Private virksomheder har fortsat svært ved at konkurrere med udlandet og skabe arbejdspladser i Danmark, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at denne udvikling vender i den kommende tid, siger arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen, DI.

Lavest uddannede - hårdest ramt
Som så ofte før er det de lavest uddannede, der bliver hårdest ramt, idet det gælder, at jo højere uddannelsesniveauet er hos medarbejderne, desto mere positive er virksomhedernes forventninger.

Når det gælder de ufaglærte, er der således en forventning om dobbelt så mange afskedigelser som nyansættelser, mens det ser helt anderledes ud for den medarbejdergruppe, der har en videregående uddannelse – her forventer omkring 2 % af virksomhederne at reducere, mens 15 % forventer at ansætte.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094