23948sdkhjf

Huawei: Vi vil måles på lige vilkår med vores konkurrenter

En adgangsbillet.

Sådan udtrykker IT-giganten Huawei selv den sikkerhedsgodkendelse af deres 5G udstyr, som koncernen netop har opnået gennem GSMA NESAS.

Godkendelsen garanterer nemlig, at 5G-udstyret lever op til internationalt anerkendte sikkerhedskrav for den type udstyr.

Og det er vigtigt for Huawei, lyder det fra kommunikationsdirektør i Huawei Danmark Tommy Zwicky.

- Det er afgørende for os, at vores teknologi bliver målt på de samme krav og på lige vilkår med vores konkurrenter, så der ikke sker det, der skete i USA, hvor man kan blive valgt fra på grund af et ophav i Kina, siger Tommy Zwicky til Electronic Supply.

Modgang giver gode ideer

Med godkendelsen er der nu kommet et objektivt mål for Huaweis produkter, og det kan forhåbentligt bidrage til Huaweis indtog på markedet.

- Vi er rigtig glade for den godkendelse, fordi vi bliver skudt i skoen, at der er en risiko forbundet med at bruge Huaweis udstyr. Så er det godt, at der nogle eksterne organer, der siger god for os, siger Tommy Zwicky.

Om godkendelsen får konkret betydning for entreen med 5G i Danmark er svært at spå om. Huawei leverer til det danske 4G netværk, men har haft det lidt sværere ved at komme til på det danske 5G netværk.

- I Danmark er det stadig business as usual, og der er ikke truffet nogle nye beslutninger. Så vi prøver at overbevise kunderne om, at de skal vælge Huawei som leverandør af 5G. Og så kan man håbe, at godkendelse hjælper på det, siger Tommy Zwicky.

Huawei har haft en stormomsust år, hvor USA har fravalgt dem  - og udstedt direkte forbud af virksomheden- som udbyder af 5G-netværk. I Danmark valgte TDC i starten af 2019 at gå med Ericsson som udbyder af 5G. Telia og Telenor har ligeledes aftaler med Ericsson. 

Men det er en optimistisk Tommy Zwicky, der nu kan brøste sig af den nye godkendelse.

- Det er ingen hemmelighed, at det har været en hård tid for Huawei. Men ofte giver modgang de bedste ideer, og ofte er det der, man kommer frem til bedste løsninger. Vi er under pres i Danmark, men vi tror på, at når man får set os efter, og man bruger sin fornuft og logiske sans, så ser man på os med andre øjne, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078