23948sdkhjf

Aarhusiansk lys-firma vinder ordre fra svensk sygehusbyggeri

Lysvirksomheden Chromaviso, der holder til i Aarhus, har netop underskrevet kontakt med Skaraborg Hospital i svenske Skövde, der ligger knap 250 kilometer nordøst for Gøteborg.

Chromaviso har udviklet en serie med døgnrytmelys, og aftalen går på at levere en integreret lysløsning til det nye akutsygehus, der er ved at blive bygget i Skövde.

Det oplyser Chromaviso i en pressemeddelelse.

Forskellige lys

Det nye byggeri er på i alt 40.000 kvadratmeter, og Chromaviso skal levere lysløsninger tilpasset til de forskellige afdelinger for at sikre de optimale forhold i behandlingen af kritisk syge patienter samt arbejdet og trivsel hos personalet.

På intensivafdelingen, post-operation, og akutenheder har de valgt Chroma Zenit døgnrytmelys – Chromavisos evidensbaserede løsning, som er dokumenteret i forskningsprojekter fra bl.a. Rigshospitalet.

De har samtidig valgt at integrere løsningen med musikintervention, som sikrer restitution og integritet.

På 12 operationsstuer og 2 hybrid-operationsstuer med kikkert-kirurgi, åben kirurgi og billeddiagnostik har de valgt Chromavisos Ergonomisk Lys-løsning, hvor farvet lys skaber det optimale skærmbillede og arbejdsmiljø før, under og efter operation. 

Det er ikke første gang, at Chromaviso skal begå sig på svensk. Bla. har Karlstad Centralhospital, Malmø, Värnamo, Eksjö og Sødersjukhuset også valgt lysløsningen fra Aarhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093