23948sdkhjf

Ny topchef for Siemens Gamesa i Danmark

Torben Bang er med virkning fra den 27. august udnævnt til administrerende direktør for Siemens Gamesa A/S.

Han overtager stillingen fra Andreas Nauen, der tiltrådte som global CEO for Siemens Gamesa Renewable Energy den 17. juni.

Med en baggrund som maskinmester blev Torben Bang ansat i det daværende Bonus Energy tilbage i 1996 og har siden beklædt en række ledende stillinger for Bonus Energy, Siemens Wind Power og nu Siemens Gamesa Renewable Energy i Europa, USA og siden 2003 med globalt ansvar i service-forretningen.

I sin nye stilling som administrerende direktør har Torben Bang ansvaret for den daglige ledelse og drift af det danske selskab og er både ansigt og talsmand i Danmark for alle aktiviteter relateret til Siemens Gamesa.

- Som én af Danmarks største virksomheder skal Siemens Gamesa fortsat være drivkraft for vores grønne omstilling og være med til at udbygge Danmarks førerposition på områder som forskning, udvikling og uddannelse af højtkvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt for os fortsat at være en attraktiv arbejdsgiver, der tiltrækker stærke kompetencer fra hele verden og spiller en nøglerolle i den danske vindindustri, som er rollemodel for resten af verden, siger Torben Bang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109