Cobot-virksomhed henter ny CEO blandt investorerne
Cobot Lift i Slagelse er netop blevet udpeget af Erhvervshus Sjælland som en af de 20 danske virksomheder, der kan opnå en milliardomsætning inden for de næste 10 år.
Selskabets automatiserede vakuumløfter oplever nemlig et veritabelt gennembrud for sin alsidige teknologi både i industri og logistikbranchen.
Cobot Lift har derfor udpeget sin egen investor Henrik Elm Gulløv som CEO. Han skal styre virksomheden sikkert gennem vækstfasen, nu hvor garagefirmaet for længst er forvandlet til en gazelle.
Den nye CEO forlader brændstofbranchen til fordel for robotindustrien.
- Olie er ikke fremtiden. Det er robotter til gengæld. Automatisering ligger lige for som en vigtig del af løsningen på f.eks. arbejdsmiljøproblemer. Derfor investerer jeg mine ressourcer i Cobot Lift; Det giver stor mening for mig at præge en samfundsudvikling, hvor vi fjerner masser af tons løftet ude på arbejdspladserne, hvor man stadig ser ansatte slæbe på 25 kilos sække. Rundt omkring i verden ser vi medarbejdere, der løfter helt op til 10 tons om dagen, siger den nye CEO Henrik Elm Gulløv.
Udnævnelsen af den nye CEO betyder at stifter og medejer Flemming Truelsen Bischoff kan fokusere fuldt ud på Cobot Lifts teknologi.
Samtidig fordobles medarbejderstaben, således at firmaet fra september 2020 tæller 10 medarbejdere. Det er mere end dobbelt så mange som i august 2020.