Danish Aerotech indgår samarbejde med helikopter-gigant
Den danske leverandør til forsvarsindustrien underskriver i dag en samarbejdsaftale med helikopterproducenten AgustaWestland.
Bliver den britisk-italienske helikopterproducent valgt som afløser, så skal Danish Aerotech og AugustaWestland blandt andet udvikle et koncept for helikoptervedligeholdelse, som man sammen vil tilbyde til det danske flyvevåben.
Konceptet skal både kunne bruges i vedligeholdelsen af AgustaWestlands AW159 helikoptere og det danske flyvevåbens eksisterende EH101 redningshelikoptere.
Formelt underskrives aftalen i dag på Flyvestation Karup, hvor Danish Aerotech’s direktør Jan Jørgensen og senior vice president Giacomo Saponaro fra AgustaWestland mødes.
Forsvaret ventes at vælge sin nye skibsbaserede helikopter i første halvår af 2012.