23948sdkhjf

Forsvarsleverandør har - næsten - fordoblet driftsresultatet

Invisio, der producerer headsets og kommunikationsudstyr til forsvar og beredskab verden over, er kommet rigtig pænt ud af regnskabsåret 2019.

Hvidovre-virksomheden har øget omsætningen fra 250 millioner kroner i 2018 til knap 338 millioner kroner i 2019 – svarende til en stigning på omkring 35 pocent.

Det fremgår af virksomhedens regnskab i CVR-registeret.

Samtidig har virksomheden været tæt på en fordobling af resultatet før de finansielle poster; fra 50 millioner kroner i 2018 til 91 millioner kroner i 2019 – helt nøjagtigt en stigning på 82 procent.

Årets resultat - efter alt er fratrukket - lander på 73,3 millioner kroner mod 39 millioner kroner i 2018, "...hvilket stemmer overens med det forventede for 2019", som der står i ledelsesberetningen. 

Tre markante ordrer
Ifølge ledelsesberetningen i regnskabet skyldes det gode regnskab, at der er landet ganske betragtelige ordre hos Inivisio i året, der er gået.

- I 2019 modtog INVISIO i alt ordrer for 40,8 millioner kroner DKK fra den belgiske hær, som betød, at INVISIO fik en anden forsvarsstyrke som kunde. Desuden underskrev Invisio to rammeaftaler med det svenske politi vedrørende kommunikationsudstyr med hørebeskyttelse. Til sidst fik INVISIO et gennembrud på det japanske marked med de første ordrer af personligt udstyr fra det japanske politi, fremgår det af regnskabet.

Den svenske aftale i sig selv beløb sig på 77 millioner DKK og sikrede Invisio det bedste kvartal nogen sinde.

Nyt navn 2019
var også året, hvor virksomheden skiftede navn fra Invisio Communications til Invisio – efter sigende for at få et enklere udtryk, lød det fra direktøren den gang.

- Vi arbejder hele tiden på at forsimple og strømline processer og være klar i vores kommunikation. Det er derfor naturligt og helt på linje med denne ambition at ændre vores navn til Invisio A/S, siger CEO Lars Højgaard Hansen.

Invisio A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 337,8 250,3
Resultat af primær drift 91,2 50,2
Årets resultat 73,2 39,0
Balancesum 288,9 235,8
Egenkapital 232,8 159,6
Antal ansatte 77 67
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12. 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066