23948sdkhjf

Begrænset søgning til robotuddannelser

Der er ikke udsigt til flere uddannede robotingeniører. Det viser optagelsestallene til robotuddannelserne på Syddansk Universitet.

Robotklyngen på Fyn må kigge langt efter et stigende antal robotingeniører. Der er nemlig optaget stort set samme antal unge på robotuddannelserne på Syddansk Universitet, som i de foregående år.

Robotvirksomhederne har ellers stort behov for nye robotingeniører.

Der er i første optagelsesrunde optaget 68 unge på diplomingeniør i robotteknologi og 67 på civilingeniør i robotteknologi, hvilket svarer til optaget de foregående år.

Optaget til ingeniøruddannelserne i softwareteknologi, som også efterspørges af robotindustrien, er derimod steget lidt.

Leder for Mærsk McKinney-instituttet på Syddansk Universitet Kasper Hallenborg havde gerne set, at flere unge var gået i gang med en robotuddannelse.

- Vi så da gerne, at antallet af ansøgere var væsentligt højere, for der er jo behov for dem. Men hvis vi ser det over en længere periode, så har der været en markant vækst i optaget til robotuddannelserne, siger han.

De kommende uger bliver der gennemført en runde to og runde tre i optagelsen på universiteterne. Her er der mulighed for, at robotuddannelserne får tilført flere studerende. Men erfaringsmæssigt er der tale om et mindre antal. For dem, der er kvalificerede til uddannelserne, er der i år fri adgang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.355