Opfinder af intelligent armbånd: Nu bliver vi rige
Iført armbånd styrer Ion Sircu, kandidat i Control and Automation, den lille legobil med sine håndbevægelser på Aalborg Universitet, Institut for Mekanik og Produktion. Til venstre er det forsker og ph.d. Muhammad El Ul Raza, der har været med til at udvikle teknologien i det intelligente armbånd. Foto: Martin Damgård
En af dem, Ph.d. Muhammad El Ul Raza, bærer et sort bind om armen. Den slags man bruger, hvis man har fået en tennisalbue. Nu gør han en bevægelse med hånden, og bilen reagerer. Den når at vælte en kaffekop, men drejer så.
Vi er i et mødelokale, som forskerteamet har lejet sig ind i hos forskerparken NOVI i Aalborg Øst denne mandag 15. juni 2020. Begejstringen rundt om bordet er til at tage og føle på. Den lille gruppe af forskere fra Aalborg Universitet har udviklet et armbånd med en indbygget sensorteknologi, der registrer musklernes bevægelser i underarmen.
Bevægelserne oversættes til signaler, der for eksempel kan styre en legetøjsbil fra Lego ganske præcist - med lidt øvelse.
Nu uden ledning
Tilbage i september 2019 havde forskerne udviklet en model, der var koblet på bilen med en ledning. Denne mandag er første gang, de ser en trådløs version.
- Det var en fed oplevelse. Det var det, vi havde tænkt på og arbejdet på, og nu var den her, fortæller professor ved det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Ole Madsen, med intakt begejstring i stemmen.
Han ser store perspektiver i teamets opfindelse. Både som et våben i kampen mod corona, som svaret på en række problemer i industrien og ikke mindst som en hjælp til mennesker med nedsat muskelkraft.
Det sidste perspektiv er hele udgangspunktet for udviklingen af sensorarmbåndet. Forskerteamet har i seks til syv år arbejdet med at udvikle eksoskeletter. En slags ydre skeletter med påmonterede elektromotorer, der forstærker kroppens egen muskelkraft i en grad, så det kan få lamme til at gå.
- Men hvordan ved sådan et robotskelet, at det skal lukke hånden, når du vil samle en kop op? Det er vi nødt til at have sensorer til, der kan måle dine intentioner. Derfor har vi udviklet sensorarmbåndet, forklarer Ole Madsen.
Koblet sammen med en eksoskelet-handske vil en person med nedsat muskelkraft for eksempel pludselig selv kunne hælde mælk op.
- Og en stor del af verdens befolkning lider af reduceret muskelkraft i armene, pointerer professoren.
I forvejen findes der et sensorarmbånd, som i øvrigt ikke længere er på markedet.
- Men det er bygget på et andet princip og er ikke nær så præcist. Det var ikke godt nok til vores formål, forklarer professor Ole Madsen.
Fra forskning til firma
Sammen med to andre forskere, Ph.d. Muhammad El Ul Raza, professor Shaoping Bai, og udviklingsingeniør Charles Xing, stiftede Ole Madsen i 2019 anpartsselskabet BioX, der skal forvandle opfindelsen til et produkt. Forskerne har taget patent på sensorarmbåndet, som de forventer vil blive brugt til mange formål fremover.
- Det kan bruges til at interagere med maskiner. For eksempel ved computerspil, hvor man i stedet for en mus kan bruge håndtegn, siger Ole Madsen.
Styring med håndtegn ser han store perspektiver i.
Et våben mod corona
-I de her coronatider er den største smittespreder, at vi rører ved de samme overflader. Her ligger der et stort potentiale. For eksempel, når man skal åbne døren eller skrue op eller ned for den varme hane, siger professoren og skruer med begge hænder på nogle fiktive vandhaner.
- Du drejer på den varme, eller den kolde. Vi vil jo gerne sælge to armbånd, tilføjer han med et glimt i øjet.
- Eller hvad med en skærm som den her, siger professoren og peger på en maskine med lille touch-skærm på siden. Et mylder af fedtede fingeraftryk afslører, at skærmen bruges flittigt af mange mennesker.
- Hvis man nu kunne nøjes med at trykke ud i luften foran? Det ville være smart.
Kvalitetskontrol uden overvågning
I industrien forventer teamet af forskere, at opfindelsen skal bruges til at betjene maskiner eller som kvalitetskontrol.
- Når for eksempel jeg renser jordbær og skærer toppen af, så kommer jeg på et tidspunkt til at smide de fine jordbær i skraldespanden eller skraldet ned til jordbærrene. Det sker, fordi hjernen går i sleep mode. Det samme sker i produktionen. Her vil sensorarmbåndet registrere en unormal bevægelse og sende et signal, så man ser efter jordbærret i skraldespanden, forestiller Ole Madsen sig.
Et godt alternativ til traditionel overvågning, synes professoren.
- Alternativt skal et kamera holde øje med folk. Det er ikke super fedt. Omvendt er der ingen, der ser signalerne fra sensorarmbåndet bagefter, og ingen holder øje, fremhæver han.
Mange købere klar
Forskerne har oplevet stor interesse for deres sensorarmbånd. Den første version med ledning er blevet solgt til til flere universiteter og andre undervisningsinstitutioner, og to armbånd er for tiden udlånt til en tysk virksomhed, der overvejer at købe den nye trådløse model.
- Nu går vi i gang med at håndbygge 50 armbånd. Næste trin bliver at samle 1000 armbånd til en pris på et par tusinde kroner stykket, fortæller professor Ole Madsen, der ser lyst på fremtiden.
- Lige nu har BioX to fuldtidsansatte og tre på deltid, men om et år vil jeg tro, at der er 15 ansatte. Virksomheden vil være i balance med udgifter og omkostninger, og der vil være kapital til investeringer.
- Ja, vi bliver rige
BioX er oprettet i samarbejde med Aalborg Universitet, der har patent på armbåndet, mens firmaet har licens til at bruge det. En del af overskuddet går til universitetet, men forskerne får også deres del af kagen.
- Bliver I så rige?
- Ja, svarer Ole Madsen prompte.
- Det satser vi på. Vi har folk på venteliste til at købe armbånd.
BioX bygger på tre værdier, tilføjer han.
- Et: Vores produkter skal have brugsværdi - give mening. To: Det skal være "fun" for os at arbejde med. Og tre: Vi skal vi tjene penge - for at kunne opnå de første to værdier.
Pengene skal geninvesteres i forskning i eksoskeletter, så det er ikke Porscher og andre luksusgoder, Ole Madsen ser for sig henne om hjørnet.
- Men måske en fornuftig pensionsopsparing, vil han godt gå med til.
