Lego vinder pris for sensorstyrede klodser
Lego sikrede sig tirsdag aften en Danish Design Award ved et arrangement streamet online via Facebook direkte fra Fredericia Furnitures showroom.
Lego modtog prisen for læringskittet Spike Prime i kategorien ”Better Learning”.
Det oplyser arrangørerne bag prisuddelingen i en pressemeddelelse.
Spike Prime er et design fra Lego Education udviklet i 2019 til at engagere folkeskoleelever i teknologi. Undervisningsmaterialet er en kombination af klodser, en hub, sensorer and motorer, der styres fra Spike app’en.
Juryen siger:
- I vores digital tidsalder er der en forstærket bevidsthed om betydningen af at interagere med vores omgivelser for at styrke læring. Med Spike Prime kombinerer Lego Education online og offline læring, det analoge og det digitale univers. Designet er inkluderende og målrettet både små og større børn, individer og grupper. Systemets software bygger på open source-teknologi, og LEGO har formået at tage de bedste dele fra andre systemer og kombinere dem i en håndgribelig og sjov STEAM-læringsoplevelse (STEAM er en forkortelse for science, technology, engineering, arts og mathematics, red.)
|