23948sdkhjf

NKT får gennembrudsordre i Sydeuropa

NKT har fået en turnkey-ordre på det græske Attica-Crete interconnector-projekt.

På Attica-siden består onshore kabelsystemerne af 2x33 km 500kV MI (masseimprægneret) jævnstrøms-højspændingskabler og 33 km XLPE jævnstrøms-mellemspændingskabler, som skal forbinde havelektroder.

På Kreta består ordren af 2x11 km 500 kV MI jævnstrøms-højspændingskabler og 11 km XLPE onshore jævnstrøms-mellemspændingskabler.

Kabelsystemerne produceres på fabrikken NKT’s fabrik i Karlskrona i Sverige. Produktion forventes at starte i 2021 og med planlagt idriftsættelse i første kvartal 2023.

NKT-kontrakten, som er selskabets første af sin slags i Sydeuropa, vil have en værdi af cirka 115 mio. euro (cirka 860 mio. kr.), svarende til cirka 105 mio. euro i standard metalpriser (cirka 785 mio. kr.).

- Jeg er glad for at IPTO har tildelt os Attica-Crete turnkey-ordren, da det er et vigtigt element i den grønne omstilling af den græske elforsyning. Jeg er også tilfreds med, at ordren udvider vores stærke position i Nordeuropa til også at gælde markeder omkring Middelhavet. Det er et vigtigt skridt, for at vi kan udvikle og styrke vores ledende position inden for højspændings-interconnectors og for at skabe yderligere vækst for NKT, siger CEO i NKT, Alexander Kara.

Attica-Crete forbindelsen skal sikre strømforsyningen fra Attica-halvøen til Kreta, hvor de nuværende faciliteter, der bruger fossile brændstoffer til produktion af strøm, lukkes midt 2023.

Læs mere om: NKT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072