23948sdkhjf

Dansk robotfirma får stor ordre til amerikansk bilindustri

Robotfirmaet Roeq har sikret sig en meget stor ordre på moduler til Mir-robotter til en amerikansk underleverandør til bilindustrien. Roeq har stor fremgang i år

Det fynske robotfirma Roeq, som laver topmoduler og vogne til Mir-robotter, har fået en meget stor ordre til et amerikansk firma, som er underleverandør til bilindustrien.

- Det er en pænt stor ordre, som vi sender i containere til USA, fortæller Benni S. Lund, som er produktionsdirektør og medejer af Roeq.

- De er interesserede i at gøre deres supply chain til samlehallerne endnu mere automatiseret. De har mange af Mirs robotter og endnu flere af vores vogne, siger han.

Ordren er bare en af en række ordrer til USA og til andre lande i år. Det betyder, at Roeq i år har haft et væsentligt større salg end sidste år. Firmaet opgiver ikke de nøjagtige tal.

Roeq kan godt mærke virkningerne af coronakrisen, men firmaet holder fast på sine omkring 15 medarbejdere.

- Vi har ikke hjemsendt nogle medarbejdere, og vi fortsætter vores udvikling af nye modeller, siger Benni Lund.

Roeq udvikler og producerer topmoduler, vogne og conveyere, som kan monteres direkte på Mirs mobile robotter.

Flere vogne kan betjenes af samme robot. Det giver mulighed for, at en vogn kan lastes eller losses, mens robotten kører videre.

Roeqs vogne og moduler gør det muligt for en Mir-robot uden menneskelig involvering at hente vogne med paller til eksempelvis et transportbånd.

Roeq startede i 2017 og begyndte at sælge de første moduler til Mir-robotter i 2018. I dag har firmaet omkring 120 distributører verden over.

Før 2020 var forventningen i firmaet, at omsætningen ville tredobles i løbet af 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062