23948sdkhjf

Amerikanere har solgt fra: Dansk IoT-virksomhed står nu på egne ben

Den amerikanske teknologivirksomhed Dieboldt Nixdorf har solgt den danske del kaldet Cryptera fra, så Glostrup-virksomheden nu en selvstændig dansk virksomhed.

Den oplyser Cryptera i en pressemeddelelse.

Det er investor og bestyrelsesformand i Cryptera Nils Smith, der sammen med Crypteras ledelse har indgået aftale om at købe Cryptera af amerikanerne.

Cryptera udvikler og producerer løsninger til selvbetjente betalingsmiljøer herunder benzinstandere, billetautomater og parkeringsanlæg. Derudover udvikler de Saas- og IoT-produkter.

- Vi har, med en investor ombord, skabt en rigtig stærk konstellation, som giver os muligheden for at prioritere og sikre vores eksisterende kernekunder samtidig med, at vi kan fokusere endnu mere på at udvikle digitale sikkerhedsløsninger til det industrielle IoT marked, udtaler Crypteras administrerende direktør Brian Schleisner.

Cryptera er etableret i 1985 og beskæftiger 60 medarbejdere med hovedkontor i Glostrup og har været på amerikanske hænder siden 2014.

Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.

Læs mere om: IoT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063