23948sdkhjf

To nye standarder for kunstig intelligens

Dansk Standard har netop udgivet to danske specifikationer om kunstig intelligens. Målet er at gøre det lettere for virksomheder og myndigheder at arbejde med kunstig intelligens og samtidig hjælpe med at gøre teknologien tryg og sikker at anvende.

Det oplyser Dansk Standard i en pressemeddelelse.

Den ene specifikation har fokus på at sikre relevante overvejelser i brugen af kunstig intelligens i offentlig sagsbehandling. Den anden henvender sig til udviklere og projektledere, der arbejder med kunstig intelligens på tværs af brancher.

En lang række danske eksperter fra myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner har været med til at udvikle de to nye specifikationer, der kan bestilles gratis på Dansk Standards hjemmeside.

- Gennemsigtighed er nødvendigt for at kunne efterprøve resultater og skabe tillid til systemer, der understøtter og træffer beslutninger. Kunstig intelligens bliver ofte anvendt i samarbejde med mennesker, der har brug for at være i stand til at forstå, hvad der bliver gjort og hvorfor”, siger Anders Kofod-Petersen, direktør ved Alexandra Instituttet og professor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.

Han uddyber, at specifikationerne som led i den nationale strategi for kunstig intelligens giver vejledning og anbefalinger til dem, der arbejder med kunstig intelligens, samt et fælles dansk sprog og fælles dansk terminologi på området.

Checkliste til SMV’ere
Standarderne skal ses, som en checkliste for fx SMV’ere, der står over for at skulle folde et AI-projekt ud.

- Kort fortalt skal de være med til at sikre, at du har gjort de rigtige overvejelser og refleksioner i de forskellige faser i projektet, siger Kim Skov Hilding, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Der er således ikke tale om kravspecifikationer, men checklister der består af spørgsmål, man skal stille sig selv, siger han.

- Specifikationerne indeholder således fem trin man skal gennemgå i arbejdet med kunstig intelligens, som også er nemme at gå til for mindre virksomheder. Det handler kort sagt om at skabe gennemsigtighed i, hvad algoritmerne laver, og dermed tillid til teknologien, siger Kim Skov Hilding.

Dansk indspark til europæiske standarder
Samtidigt er specifikationerne også et indspil til det europæiske standardiseringsarbejde, hvor man er i gang med at se på, hvilke områder inden for kunstig intelligens, det er relevant at sætte standarder for.

Dansk Standard står i spidsen for dette arbejde, og der er nu mere end 70 eksperter i fokusgruppen som hører under de to europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC.

– Vi tager naturligvis de gode danske input og anbefalinger med videre i det europæiske arbejde for at øge den danske indflydelse her. Danmark står stærkt i det europæiske arbejde, og den position skal vi fastholde. Det er både vigtigt for de danske virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, og for de danske forbrugere, siger Kim Skov Hilding.

Om standarderne

Standarderne hedder hhv

  1. DS/PAS 2500-1: 2020, Kunstig intelligens – Del 1: Gennemsigtighed og 
  2. DS/PAS 2500-2: 2020, Kunstig intelligens – Del 2: Beslutningsstøttende anvendelse i offentlig sagsbehandling
  • Specifikationerne indeholder anbefalinger, information og gode råd. Der er således ikke tale om krav, der skal overholdes, men om checklister, der skal anvendes sammen med organisationens eksisterende retningslinjer for sikring af overholdelse af regler, herunder bl.a. persondata- og cybersikkerhed.
  • Specifikationerne er udarbejdet ved hjælp af input fra en lang række danske interessenter fra erhvervsliv, kommuner, styrelser, forskning mv. gennem workshops, interviews og skriftlige kommentarer.
  • Desuden bygger de på en række principper og retningslinjer for etisk anvendelse af kunstig intelligens, blandt andet fra EU og OECD, som udbygger generelle retningslinjer for ansvarlig udvikling af IT-systemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094