23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Cubic-Modulsystem A/S
Jan Vestergaard Olsen er indtrådt som medlem af bestyrelsen hos Cubic-Modulsystem A/S i stedet for Kent Jørgen Lindberg (kilde: Børsen).

Cubic-Modulsystem producerer modulsystemer til opbygning af eltavler.

Danfoss
Ole Daugbjerg fratræder stillingen som chief reputation officer og træder dermed ud af Danfoss’ koncernledelse. I stedet fortsætter han i en rolle som rådgiver/executive advisor for Danfoss’ direktion i spørgsmål om omdømme og samfundsansvar.

Samtidig har Danfoss lagt sin juridiske afdeling og stabsfunktionen for risikostyring og compliance sammen under ledelse af chefjurist Anders Stahlschmidt.

Grundfos
Jens Hartmann er blevet udnævnt til ny CIO hos Grundfos (kilde: Berlingske Tidende).

IBM
Kim Brink er blevet udnævnt til vice president med ansvar for IBM’s outsourcing-forretning i Storbritannien, Irland, Tyskland, Østrig, Schweiz og Norden (kilde: Berlingske Tidende).

Louis Poulsen Lighting A/S
Steffen Kjeld Thomsen er udtrådt af bestyrelsen hos Louis Poulsen Lighting A/S (kilde: Biq.dk).

Louis Poulsen Lighting udvikler, producerer og sælger belysning.

Point Transaction Systems
Chris Lund-Hansen er blevet ansat som administrerende direktør hos Point Transaction Systems (kilde: Berlingske Tidende).

Point Transaction Systems er leverandør af betalingsautomater til detailhandelen.

Schneider Electric Danmark A/S
Kim Bo Jensen er pr. 1. november 2011 udnævnt til salgsdirektør for IT Business i Schneider Electric Danmark A/S og fortsætter dermed i den danske topledelse.

Schneider Electric er global specialist i energioptimering og -styring.

Tempress A/S
Michael Sahl er udtrådt af bestyrelsen hos Tempress A/S (kilde: Børsen).

Tempress A/S producerer måleinstrumenter til blandt andet kølebranchen, marine-industrien, fødevareindustrien og procesindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11