23948sdkhjf

Ny investor har indført kuttermodellen hos sensorproducent

Kenneth Iversen har netop investeret et to cifret millionbeløb i sensorvirksomheden Remoni og har sat sig for bordenden som formand for bestyrelsen.

I samme åndedrag har han indført den såkaldte ’kuttermodel’, der fremadrettet skal øge virksomhedens fokus på medarbejderne.

Det fortæller direktør i Remoni Bo Eskerod Madsen til Electronic Supply.

- Medarbejdernes indflydelse fyldte hos os før, og så kommer Kenneth, som bare er 30 år foran mig på den front. Virksomheden bliver ikke et ledelsesprojekt, men et medarbejderprojekt, siger Bo Eskerod Madsen.

Succes i besætningen
Kuttermodellen går i al sin enkelthed ud på, at det er hele ’besætningen’, der høster frugterne at virksomhedens succes og ikke alene kaptajnen eller topledelsen.

- Det harmonerer fint med, at vi er ved at blive omdannet til et aktieselskab. Kenneth Iversen ejer en tredjedel og resten lægges ud til medarbejderaktier, siger Bo Eskerod Madsen.

Og det var blandt andet tilgangen til medarbejderne der gjorde, at det blev Kenneth Iversen der fik lov at træde ind i Remoni.

- Vi var i dialog med andre investorer, men da vi mødte Kenneth, så sad den der bare. Han er drevet af en høj grad af ordentlighed, som jeg er helt vild med, siger Bo Ekserod Madsen.

Kodeord: Ordentlighed
Udover ordentligheden kan Kenneth Iversen bidrage med årelang erfaring fra erhvervslivet. Han har været topchef i værktøjskoncernen Unimerco i mange år, men ved ikke nødvendigvis noget om teknik og sensorer. Men det bliver heller ikke hans rolle, siger Bo Eskerod Madsen.

- Vi går ikke ned på kompetenceniveau, lad os sige det sådan. Vi har gode medarbejdere, en god økonomi og en velfungerende organisation. Det giver ikke indtægt i sig selv, så vi har brug for at Kenneth bidrager til de understøttende funktioner: Hvordan bygger vi en god kultur i virksomheden, der gavner os? Det er helt konkret for ham med så mange års erfaring, hvor det for os vil være teoretisk at gå i gang med alene, siger Bo Eskerod Madsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062