23948sdkhjf

Frese på opkøb

Frese har købt 70 pct. af DE Valves Glamsbjerg.

Fremover vil Slagelse-virksomheden dermed være i stand til at byde ind med en endnu bredere produktportefølje til district energy-sektoren ved at supplere sine kendte dynamiske reguleringsventiler med præisolerede jordforlagte ventiler, der er placeret centralt i fjernvarmenetværkene.

Netop inden for den teknologi er DE Valves blandt de førende aktører med sine kugleventiler, baseret på den såkaldte JIP teknologi, opkaldt efter grundlæggeren af kugleventilproduktion i Danmark, Jørgen Ib.

- Frese er en vækstorienteret virksomhed, og et af de områder, vi ønsker at vokse ind i, er district energy markedet. Der er DE Valves en god tilføjelse for os. Vi får nogle anerkendte produkter til fjernvarme- og fjernkølingsbranchen og et varemærke, der på trods af virksomhedens relativt begrænsede størrelse er velkendt og respekteret i fjernvarmebranchen - også uden for Danmark, fortæller Freses CEO, René Barington, i en pressemeddelelse.

Fremtidssikring og udvikling
DE Valves blev stiftet i 1974 som producent af forskellige typer af kugleventiler, og har siden 1991 været under forskelligt ejerskab. I 2015 overtog den nuværende direktør, Vagn Erik Larsen, produktionen af præisolerede jordforlagte ventiler i Glamsbjerg, og det er den forretning, Frese nu har købt 70 pct. af med option på køb af resten af virksomheden.

Også Vagn Erik Larsen glæder sig over handlen:

- Vi fremtidssikrer DE Valves. Vi får fordelen ved at få en stor organisation ind med en masse knowhow, og et firma, som har været der i mange år. Et stabilt firma, man kan regne med, og et firma, der behandler kunder og samarbejdspartnere godt. Det vil hjælpe os med at løfte de nødvendige udviklingsopgaver og give noget ballast og forhåbentlig nogle flere arbejdspladser her på stedet, siger han.

Nye digitale muligheder
I dag leverer DE Valves ventiler til nogle af de største fjernvarmeselskaber i Danmark, herunder AffaldVarme Aarhus, Fjernvarme Fyn og Hofor, samt til større fjernkølingsprojekter i blandt andet Mellemøsten.

- Det er et godt match for Frese, fordi vi har ambitioner for fjernvarmesegmentet, som vi har fokuseret en del på de senere år. Ud over vores dynamiske ventiler har vi satset på at udvikle en overbygning med digitale fjernstyringsløsninger. Det betyder, at selskaberne vil kunne overvåge og styre centrale dele af deres netværk hjemme fra skrivebordet, uden at sende en mand ud for at åbne eller lukke en ventil, hvilket giver en stor effektivitetsbesparelse. Den kommunikationsteknologi, vi har udviklet omkring vores Frese-ventiler til fjernvarme, vil også kunne anvendes til DE-ventilerne, forklarer René Barington.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125