Erhvervslivet jubler over afskaffelse af multimedieskatten
En administrativt byrdefuld, samfundsøkonomisk dyr og molboagtig lov er afskaffet, lyder den både barske og tilfredse afskedssalut.
Af Stefan Buur Hansen
- Når den nye regering med finansloven for 2012 sløjfer den upopulære og uproduktive multimedieskat, så er det en åben dør, man løber ind. Set fra erhvervslivets synspunkt, er det en særdeles kærkommen fuldtræffer og et flot skattepolitisk resultat for regeringen, siger skattepolitisk chef Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
Skat virker!
Han bakkes op af en undersøgelse fra Epinion på vegne af Dansk Erhverv i januar 2011. Her erklærede 64 procent af 1.340 interviewpersoner sig negative eller meget negative over for multimedieskatten, mens kun 9 procent var positive eller meget positive.
I samme undersøgelse angav hele 18 procent af de danskere, som er i arbejde og som ikke betaler multimedieskat, at de havde fravalgt arbejdsgiverbetalte multimedier på grund af skatten.
- Skat virker som bekendt. Når man lægger skat på en vare eller en ydelse, så efterspørges og forbruges der mindre af den – og omvendt. Derfor plejer det at være sådan, at man lægger skat på ting, man ikke vil have så meget af som for eksempel forurening, emballageforbrug, tobaksrygning og den slags. Men med multimedieskatten er det stik modsat og dermed meget molboagtigt. Her lægger man altså skat på det fleksible arbejdsmarked, på de produktivitetsfremmende arbejdsredskaber og på videnssamfundet i det hele taget. På den baggrund er det ikke nogen overraskelse, at antal hjemmearbejdspladser styrdykkede med 18 pct., svarende til 53.000 sidste år som følge af multimedieskatten - for skat virker jo!, siger Bo Sandberg.
Årligt tab på 336 mio. kr.
Ifølge Dansk Erhverv findes der i dag cirka 500.000 multimedieskatbetalere, mens det skønnes, at cirka 70.000 har fravalgt arbejdsgiverbetalte multimedier alene som følge af multimedieskatten.
- Hvis man forsigtigt forestiller sig, at hver af disse personer – ligeledes som følge af skatten – i gennemsnit blot veksler én time produktiv til uproduktiv tid i løbet af en måned, så giver det et årligt tab af vækst og samfundsøkonomisk produktion på ca. 336 millioner kr., konstaterer Dansk Erhverv.
