23948sdkhjf

Ny supercomputer indeholder kinesiske chip

For første gang nogensinde har Kina designet en supercomputer, som indeholder egenproducerede mikroprocessorer.
Kina har bygget sin første supercomputer, som udelukkende er baseret på egenudviklede mikroprocessorer.

Kina tager dermed et stort skridt væk fra den hidtidige brug af vestlig teknologi til computere med ekstra høj ydeevne.

Det skriver Computerworld med henvisning til Kinas National Supercomputing Center Jinan, hvor den ny supercomputer torsdag blev præsenteret.

Det er ikke mange detaljer, der er sluppet ud, men det skulle dog ligge fast, at supercomputeren anvender 8.704 "Shenwei 1600"-mikroprocessorer, der er udviklet af et designcenter i Shanghai ved navn National High Performance Integrated Circuit Design Center.

Nummer 13 i verden
Ifølge Computerworld har den kinesiske supercomputer en topydelse på 1,07 petaflops og en vedvarende ydeevne på 0,79 petaflops målt med benchmarken Linpack.

Det er nok til en 13.-plads på listen over verdens hurtigste computere.

Kina har ganske vist 61 computere på top 500-listen over verdens hurtigste, men den ny supercomputer er altså den første, som opererer med egenudviklede chip.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079