23948sdkhjf

Bluetown øger omsætningen og underskuddet

Der er både gode og dårlig nyheder i det regnskab, den danske IT-virksomhed Bluetown netop har præsenteret. Toplinjen er øget, men regnskabet for 2019 viser også et underskud, der bliver stadig større.

Bluetown leverer internet-infrastruktur til udviklingslande og har blandt andet projekter i Ghana og Indien. Indtil videre har de opstillet 1.000 solcelle- og batteridrevne internetmaster til deres projekter. 

Omsætningen er vokset fra 9,3 millioner kroner i 2018 til 13,8 millioner i 2019 – en stigning på hele 48 procent.

I samme periode er underskuddet vokset fra 46 millioner kroner i 2018 til 53,8 millioner kroner i 2019 – svarende til knap 17 procent.

Det fremgår af det regnskab, som Bluetown netop har lagt frem.

Det fremgår også, at virksomheden har måtte hæve egenkapitalen. Sidste år var den negativ på knap 38 millioner kroner - nu er den hævet til et plus på 16,3 millioner kroner, fremgår det af regnskabet.

Tager længere tid
Den danske virksomhed Blueown udvikler og leverer internetforbindelser i udviklingslande.

Og det er især implementeringen af projekter, der trækker tænder ud for virksomheden, siger virksomhedens administrerende direktør Peter Ib i en pressemeddelelse.

- Vores omsætning er steget, men vi kan se at udrulningen af de store infrastrukturprojekter tager længere tid, end vi hidtil har regnet med. Efterspørgslen er der, og vores koncepter fungerer til kundernes tilfredshed, og derfor har vi stor tillid til vores aktiviteter fremadrettet, Peter Ib i en pressemeddelelse. 

Sårbar af corona
Selskabet har planlagt en afgørende finansieringsrunde, der skulle iværksættes i april 2020. Men Corona-epidemien kan medføre ændringer og forskydning i denne plan på den korte bane, hvilket er en betydelig risiko for virksomhedens fremtidige muligheder, lyder det fra direktøren.

– Vi må se i øjnene, at de finansielle markeder er stoppet op, hvorfor vores kortsigtede finansiering er en betydelig risiko. Vi forventer, at vores ejere i fællesskab vil bakke os op på den korte bane, mens verden finder sine ben at stå på, men det er kritisk for os. Vi vil se frem til krisepakker, der også støtter de innovative og nystartede virksomheder, siger Peter Ib.

Nye bestyrelsesmedlemmer
I 2019 har virksomheden også valgt at indlemme tre nye medlemmer af virksomhedens bestyrelse og sætte ny formand for bordenden. Den nye bestyrelsesformand hedder N.E. Nielsen, mens Jens Poul Madsen, Jeremy Sparrow er indtrådt som menige medlemmer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078