23948sdkhjf

H2 Logic blev Årets Ejerleder(e) 2011 i Vestjylland

De fire ejerledere bag brint- og brændselscellevirksomheden H2 Logic blev i går belønnet for deres risikovillighed og betydelige faglige kompetencer med prisen som Årets Ejerledere 2011 i Vestjylland.
- First mover, risikovillighed, betydelige faglige kompetencer, enormt fremtidigt marked.

Sådan lød den enige jurys begrundelse for at udnævne Jacob Krogsgaard, Jesper Nissen Boisen, Thomas Luckmann og Mikael Sloth bag brint- og brændselscellevirksomheden H2 Logic som årets Ejerleder(e ) i Midt- og Vestjylland 2011.

Også medlem af bestyrelsen hos H2 Logic Mogens Filtenborg havde rosende ord til overs til fire.

- De er knalddygtige, siger han til Erhvervsbladet.

Stort potentiale
H2 Logic har baseret sin forretning på to dele. Udvikling og salg af brint-tankstationer er den ene, mens brintmotorer til gaffeltrucks og andre transportmidler er den anden del.

På begge områder spås H2 Logic at have gode muligheder.

Det ventes, at der i 2050 vil stå 18.000 brinttankstationer alene i Europa, mens det vurderes, at der årligt investeres i 40.000 maskiner med brintmotorer inden for netop det segment, hvor H2 Logic bevæger sig.

Læs: Stortest skal gøre brintgaffeltruck klar til markedet

Dejligt med et skulderklap
Da de fire ejerledere første gang luftede ideen om brint- og brændselsceller tilbage i 2003 var det så som så med opbakningen. Med et helt nyt produkt på et nærmest ikke-eksisterende marked var der ikke mange, der turde tro på, at man her otte år senere ville stå med prisen som Årets Ejerledere og en virksomhed med 35 ansatte.

- Det havde jeg ikke regnet med, da jeg så de andre kandidater. Hvor er det dejligt at mærke, at folk nu tror på det, vi sagde og troede på i 2003, lød kommentaren fra Jesper Nissen Boisen.

De to øvrige kandidater i Midt- og Vestjylland var leverandør af hårde hvidevarer og små elartikler Witt A/S og DK Company i Ikast, der markedsfører en bred vifte af brands, der sælges videre til butikker, grossister og egne retailbutikker.

Årets Ejerleder 2011 kåres af ejerleder-foreningen i samarbejde med Berlingske Business og PwC.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094