23948sdkhjf

Demant hiver en milliard mere hjem, men går tilbage på bundlinjen

Der er både gode og knap så gode nyheder i det regnskab, som høreapparatgiganten Demant A/S netop har præsenteret.

Giganten kan lune sig ved, at omsætningen er steget 1 milliard kroner fra forrige regnskabsår – en stigning fra 13,9 til 14,9 milliarder kroner svarende til en stigning på syv procent.

Hackerangreb koster
Til gengæld er virksomhedens bundlinje faldet fra 1,8 milliarder kroner i 2018 til nu 1,4.

Ledelsen i Demant tilskriver tilbagegangen på bundlinjen det hackerangreb, der ramte virksomheden i september.

Og det ærger topchef i Demant Søren Nielsen. 

- It-hændelsen påvirkede vores præstation i årets sidste fire måneder, og resultatet for 2019 bør derfor ses i lyset af den estimerede negative effekt af it-hændelsen på DKK 550 mio. på koncernens omsætning og resultat, hvilket selvfølgelig er både utilfredsstillende og frustrerende, udtaler han i ledelesberetningen, der følger med regnskabet.

Demant anslog den gang, at hackerangrebet ville koste op mod 650 millioner kroner.

Den endelige opgørelse viste, at angrebet havde kostet koncernen 550 millioner kroner i tabte salgsindtægter og genopretning af it-systemer med mere.

Dette tal indeholder en effekt på 575 millioner kroner i tabt salg samt 75 millioner kroner i direkte omkostninger, som begge delvist opvejes af en forsikringssum på 100 millioner kroner.

Men Demant er ikke færdige med at betale prisen for hackernes indtog. I februar meddelte koncernens ledelse, at den forventer et yderligere tab på 100-150 millioner kroner relateret i 2020 relateret til angrebet. 

Demant A/S
mio. kr. 2019 2018
Nomsætning 14.946 13.937
Resultat af primær drift (EBIT) 2.151 2.532
Resultat før skat 1.911 2.368
Årets resultat 1.467 1.830
Egenkapital 7.645 7.059
Antal ansatte 15.387 14.744
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078