23948sdkhjf

Trådløs overvågning af Københavns grundvand

120 pejlerør udstyret med telemetri vandstandsmålere, der konstant måler grundvandsniveauet, sørger for, at nabobygningerne ikke tager skade i forbindelse med byggeriet ved Københavns Metro.
De dybe udgravninger til stationer og skakte i forbindelse med Københavns Metro byggeriet er en alvorlig risiko for nabobygningerne.

Derfor overvåges grundvandsniveauet intensivt ved hjælp af den nyeste Signalix GSM/GPRS-monitoreringsteknologi, mens der bygges på Cityringen.

- Entreprenøren kan følge vores målinger og skal overholde de af myndighederne fastsatte styreniveauer for grundvandsniveauet, siger civil ingeniør Helen Berger, der er hydrogeolog hos COWI A/S, der sammen med engelske Arup og franske Systra har været rådgiver for Metroselskabet.

Hun fortsætter:
- COWI kører et meget stort monitoreringsprogram for Metroselskabet langs Cityringens linjeføring. I første fase har vi placeret 120 pejlerør - primært nær de kommende metrostationer og skakte.

- Pejlerørene er udstyret med telemetri vandstandsmålere fra Signalix. De er programmeret til at måle grundvandsniveauet en gang i timen døgnet rundt. Dette overordnede moniteringsprogram bliver udvidet med entreprenørens detailovervågning omkring de enkelte byggegruber, når hans arbejde går i gang, siger hun videre.
Signalix modulet er et sammenbygget I/O, modem, PLC og logger. IP 68 udførelsen betyder, at modulet tåler at blive oversvømmet uden at tage skade. En vigtig egenskab i en tid, hvor uforudsigelige nedbørsmængder har hærget Danmark.

Skal holde i 10 år
COWI modtager hvert døgn 2.800 målinger, og der stilles store krav til udstyret.

- Måleudstyret skal holde i mere end ti år i et meget udfordrende miljø, så vi anvender nogle nye, vandtætte moduler til opgaven, siger Frode Sørensen fra Signalix.

Og han fortsætter:
- Overvågning og tilstandskontrol er baseret på den nyeste mobilteknologi, som automatisk overfører måledata til den centrale server, hvor de opsamles og behandles. Batteridrift uden nogen form for kabler bidrager til fleksibiliteten. Målemodulerne kan placeres og flyttes nærmest hvor som helst, blot der er GSM dækning.

- Samtidig er datasikkerheden høj. Du kan se, hvis et modul ikke sender data - og reagere med det samme. Tidligere skete det, at man først ved eksempelvis en kvartalsvis indsamling af data opdagede, at målinger i pejlebrønden ikke havde været i drift. I værste fald kunne man miste data for 89 dage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095