23948sdkhjf

Demant ønsker vækst efter vækst

De seneste års markante fremgang får kun William Demant Holding til at fokusere yderligere på at vokse.
Selv om William Demant Holding på 10 år har øget omsætningen fra 2.960 til 6.892 mio. kr. sidder ledelsen på ingen måde med hænderne i skødet.

- Det er helt afgørende, at vi er i stand til at fortsætte vores vækst. Det er altafgørende for din succes i denne her branche, at du kan levere vedvarende vækst til at betale for produktudviklingen. Den bliver kun dyrere med produktudvikling, support og distribution, siger direktør Niels Jacobsen.

Vil vokse mere end markedet
William Demant Holding øgede omsætningen med 17 procent i 1. halvår af 2011, så den endte på 3.900 mio. kr. Forventningen for hele året er at vokse med 6-8 procentpoint mere end markedet, der vokser med 2-4 procent.

- At vi er store nu, betyder ikke, at vi ikke kan hente yderligere fordele ved at vokse mere. Væksten er og har været en kombination af organisk og uorganisk vækst. Gennem vores support og marketingindsats skal vi kunne vokse organisk på alle områder. Det kan så suppleres med forskellige former for opkøb, primært inden for distribution, siger Niels Jacobsen.

Ingen vil melde sig ud
Direktøren erkender, at seks aktører er mange – og måske for mange – på markedet. Alligevel skal man ikke forvente opkøb i den nærmeste fremtid.

- Det ville give mening at købe en af de andre producenter. Men der skal være noget til salg, og det skal være til den rigtige pris. Alt afhænger af prisen. Og vi er i de sidste to år vokset ligeså meget som hele størrelsen på nogen af de andre spillere gennem investeringer for under en milliard, så det giver ikke meget mening at betale mange gange det i et opkøb. Og der er ikke nogen til salg, så det er et dødt emne, siger Niels Jacobsen , der ikke mærker tegn på, at nogen af de øvrige aktører har planer om at ”melde sig ud af spillet”.

Kilde: Ritzau Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096