23948sdkhjf

Investeringer tærer på Kamstrups bundlinje

Den danske målerproducent Kamstrup er kommet ud af 2019 med en bundlinje, der er har gået et nøk nedad i forhold til sidste år.

Årets resultat efter skat lyder på 168,1 millioner kroner, sammenlignet med 234 millioner kroner sidste år – et fald på godt 28 procent.

Omsætningen er til gengæld gået en smule frem sammenlignet med sidste år; den er landet på 2,97 milliarder kroner i 2019 mod 2,91 milliarder i 2018.

Det fremgår af det regnskab, som Kamstrup præsenterede onsdag morgen.

Forventet niveau
Regnskabet er ”som forventet” lyder det fra Kamstrups ledelse, der har foretaget store investeringer i året, der er gået – både i nye markeder og nye produkter.

Kamstrup har investeret omkring 13,5 procent af virksomhedens omsætning i udvikling af nye løsninger, og skal helst give pote i fremtiden.

- Vi investerer massivt i fremtiden, og over de næste par år vil vi investere yderligere i innovation og booste vores organisation, så vi er gearet til vækst (...) Derfor er det også fortsat vores ambition, at vi om 8-10 år omsætter for DKK 10 milliarder. Det kræver en fokuseret strategi og hårdt arbejde, og Kamstrup har potentialet til det, siger Kim Lehmann.

Desuden udvidede virksomheden med knap 100 nye stillinger i 2019 inden for blandt andet salg og udvikling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062