23948sdkhjf

Bundlinjen kører baglæns hos Universal Robots

Tirsdag blev regnskabet for den fynske robotproducent offentliggjort.

Det har gennem et stykke tid været kendt, at Universal Robots ikke nåede de samme vækstrater i 2019, som man har været vant til i de foregåede år.

Men Odense-virksomheden blev også ramt på indtjeningen. Overskuddet før skat faldt således med 5 pct. til 274,0 mio. kr.

I selskabets ledelsesberetning skriver Universal Robots, at man har oplevet modvind i den globale automationsindustri i 2019.

Virksomhedens ledelse betegner dog i regnskabet resultatet som ”tilfredsstillende, selv om det er lidt lavere end de oprindelige forventninger”.

- Det er skuffende, at vi ikke når vores egne mål. På den anden side var det et hårdt år i industrien og på automationsmarkedet, så mange af vores konkurrenter var faktisk i negativ vækst, så relativt er jeg godt tilfreds, har administrerende direktør Jürgen von Hollen ved en tidligere lejlighed sagt til Fyens.dk om udviklingen i 2019.

På trods af lavere vækst end forventet fortsatte Universal Robots ufortrødent oprustningen på personalesiden. I alt kom 113 nye medarbejdere til, og nu er man i alt oppe på 602.

I 2020 forventes vækst i omsætningen, men det konkretiseres ikke yderligere hvor meget. Dog tager man forbehold for påvirkningen fra de igangværende udbrud af coronavirus.

Universal Robots A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 1.658,6 1.479,2
Resultat af primær drift 274,3 288,3
Resultat før skat 274,0 287,2
Årets resultat 213,3 221,2
Balancesum 922,1 823,2
Egenkapital 592,0 453,2
Antal ansatte 602 489
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125