23948sdkhjf

Investorer går uden om Medicon Valley

Den dansk-svenske biotek- og medicoklynge har slet ikke fået det ønskede gennembrud i udlandet.
De seneste 15 års forsøg på at promovere Øresundsregionen som et Medicon Valley for at tiltrække international kapital til biotekselskaber og andre lifescience-selskaber har tilsyneladende slået fejl.

Det viser en analyse foretaget af Medicon Valley Alliance, som business.dk refererer, hvor 34 tilfældigt udvalgte store og internationale venturefonde med speciale inden for biotek- og medicoområdet er blevet stillet en række spørgsmål.

Og svarene er ikke opløftende:
22 ud af de 34 ventureselskaber har hørt om Medicon Valley, 16 kender ikke til regionen, og hele 12 ventureselskaber har aldrig hørt om Medicon Valley. Lidt bedre står det til, hvis man spørger til de enkelte selskaber. 25 af ventureselskaberne kender til mindst én dansk biotekvirksomhed, mens kun 19 kender en svensk biotekvirksomhed, skriver business.dk.

Ikke nok at sige, vi er gode
- Undersøgelsen viser, at vi ikke har været gode nok i regionen til at markedsføre os. Vi har troet, at tingene kom lidt for let. Men i en situation, hvor konkurrence om kapital er blevet langt hårdere, skal man være helt fremme i skoene. Der skal helt andre boller på suppen for at tiltrække international kapital, siger Stig Jørgensen, adm. direktør for Medicon Valley Alliance.

Danmarks nye handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), er da heller ikke tilfreds.

- Det er godt, at vi vil opprioritere området. De store investorer kommer jo tydeligvis ikke af sig selv. Det er ikke nok at sige, at vi er gode. En af de ting, der er vigtig, hvis man skal skabe en dansk styrkeposition er, at virksomhederne har mulighed for at levere til hjemmemarkedet, og det er noget af det, vi vil sætte ekstra fokus på, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094