23948sdkhjf

660 soldrevne køkkener fra Herning til Uganda

Virksomheden Pesitho med base i Herning har udviklet et soldrevet mikrokøkken, der nu skal hjælpe flygtninge i blandt andet Uganda med at lave mad uden brug af brændsel – blot ved hjælp af solen og et batteri.

Virksomheden har netop sendt 660 soldrevne køkkener afsted til Uganda. Her skal de blandt andet bidrage til etableringen af verdens første klimavenlige flygtningelejr Kyanwali Refugee Settlement i Kikkuube-distriktet i det vestlige Uganda.

Køkkenerne, der kort fortalt består af en gryde drevet af solen og et batteri, sendes afsted i stumper og skal så samles af flygtninge og værtsbefolkningen, inden de kan tages i brug.

- Vi sender komponenter til Uganda fra Danmark og Kina. Det hele skal så samles i det nord-vestlige Uganda, hvor vi bygger lokal 'produktion' med NGO'en Caritas Danmark, oplyser Simon Buss La Cour, der har udviklet køkkenløsningen sammen med Thorben Nielsen og Marco Tinggaard.

Fra standard til eget design
Det soldrevne mikrokøkken går under navnet Ecoca og består af en elektrisk base, der inkluderer en batteripakke og et solpanel.

Nogle komponenter er standard komponenter såsom solpanel og batteri. Derudover har vi komponenter, som vi selv har udviklet og designet. De produceres i henholdsvis Kina og i Danmark, mens komponenterne som solpanel og batteri typisk kommer fra Kina, fortæller Simon Buss La Cour.

Den langsigtede plan for Pesitho er at få så meget som muligt produceret i Uganda. Det kan dog ikke helt lade sig gøre endnu.

- Det største problem med produktionen af komponenter i Afrika er pt., at der ikke er underleverandører, der har kompetencerne til at producere disse enheder. Vores håb er naturligvis, at når vi skaber et behov lokalt, at disse underleverandører organisk vil komme, siger Simon Buss La Cour. 

Modulopbygget løsning
Pesitho har tidligere sendt 120 køkkener til Uganda, Myanmar, Burundi og Senegal. I Uganda har Pesitho testet 50 køkkener i Bidibidi-lejren, der huser 285.000 flygtninge.

Køkkenet kommer med en isoleret gryde, der kan holde maden varm i timer. Ecoca bruger solenergien til at producere strøm, som så lagres i den indbyggede batteriløsning.

I standardudgaven af køkkenet. gør batteriet gør det muligt at lave mad længe efter, at solen er gået ned. Der kan i gennemsnit fremstilles tre daglige måltider til en familie på 5-7 medlemmer.

Videoen er produceret af Pesitho

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079