23948sdkhjf

Louis Poulsen satser benhårdt på nye vækstmarkeder

Belysnings- og designproducenten er omsider på vej ind på de lukrative vækstmarkeder, men processen er belagt med svære forhindringer.
Tiden er en modstander hos Louis Poulsen, som har en ambition om at få fodfæste på flere lukrative vækstmarkeder i løbet af det næste års tid.

- Vi har indset, at væksten i de kommende år skal komme fra Indien og Kina, og vi satser nu på at nå derud i 2012, men det tager altså tid, siger produktionsdirektør Hans Lindeberg fra Louis Poulsen til Dagbladet Børsen.

Louis Poulsen har 10 datterselskaber, hvoraf 9 er placeret i lavvækstområderne i Europa og et enkelt i Japan, mens aktiviteterne i de fire nye BRIK-vækstlande er mere sparsom.

Møder mange udfordringer
Men den over 50 år gamle virksomhed, der har været ejet af italienske Targetti Sankey’s de sidste 10 år, må erkende, at man ikke uden videre hopper på væksttoget i sidste øjeblik.

- Vi satser nu på at etablere eget salgsselskab i Kina næste år i samarbejde med vores italienske moderselskab, men det er absolut ikke nemt, indrømmer Hans Lindeberg, som skal jonglere med et stort regnestykke af ubekendte faktorer.

- Lige nu går opgaven ud på at finde de rette samarbejdspartnere og bygge den optimale distributionskanal, siger Hans Lindeberg.

Louis Poulsen afventer lige nu en ”license to operate” i Kina, som man efter planen skal have i hus inden årsskiftet, men da de kinesiske myndigheder skal gennemgå hver enkelt elektronisk komponent, er det altså en omstændelig proces for virksomheden, der i Danmark beskæftiger 283 ansatte.

Firmaet afviste tidligere på året alle tanker om at flytte produktionen til udlandet .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079