23948sdkhjf

Fiber-forretningen vokser hos kabelproducent

Onsdag morgen offentliggjorde NKT regnskab for 2019. Omsætningen (målt i std. metalpriser) endte på 945,0 mio. euro (7,1 mia. kr.), hvilket var en tilbagegang på 13 pct. sammenlignet med året før.

Anderledes så det ud i dattereselskab Photonics, der er vokset på omsætning til 74,6 mio. euro (557,3 mio. kr.) mod 67,7 mio. euro (505,7 mio. kr.) i 2018. Ebitda steg med hele 62 pct. til 14,6 mio. euro (109,1 mio. kr.).

Reddet af højspændingsordre
Som forventet førte den faldende omsætning i moderselskabet NKT til lavere indtjening med et operationelt ebitda på 15,1 mio. euro (112,8 mio. kr.) mod 70,2 mio. euro (524,4 mio. kr.) i 2018. i samme periode faldt resultat før skat med 53 mio. euro (395,9 mio. kr.) til -99,3 mio. euro (-741,8 mio. kr.).

Den organiske vækst endte på -10 pct.

- Vores finansielle udvikling i 2019 var på linje med vores forventninger. Indtjeningen i NKT var dog på et for lavt niveau, og det var derfor tilfredsstillende, at vi modtog højspændingsordrer for over 750 mio. euro (5,6 mia. kr., red.) og endte året med den højeste beholdning af højspændingsordrer nogensinde, siger CEO Alexander Kara og fortsætter:

- Det er vigtigt for at kunne forbedre indtjeningen i de kommende år, hvor NKT er positioneret til at blive en nøgleaktør i det globale skift til vedvarende energi. 2019 var endnu et vækstår for NKT Photonics som leverede 10 pct. organisk vækst og en forbedret indtjening, siger han.

Den samlede ordrebeholdning på højspændingskabler var ved udgangen af regnskabsåret på 1,37 mia. euro (10,2 mia. kr.).

Øjner vækst i 2020
I 2020 forventer NKT en omsætning (std. metalpriser) på 1,0-1,1 mia. euro (7,5-8,2 mia. kr.) og operationelt ebitda på 40-60 mio. euro (299-448 mio. kr.).

I NKT Photonics forventes en organisk omsætningsvækst på cirka 5-15 pct. og ebitda-margin på 15-18 pct.

Denne udvikling var primært drevet af et lavt aktivitetsniveau i Solutions-divisionen, der laver de store højspændingskabler, samt af frasalget af railway-aktiviteterne.

NKT A/S
mio. euro 2019 2018
Nettoomsætning 1.268,2 1.434,6
Resultat af primær drift (ebit) -87,7 -38,6
Resultat før skat -99,3 -46,3
Årets resultat -78,5 -48,3
Balancesum 1.789,4 1.859,2
Egenkapital 803,8 895,6
Antal ansatte 3.671 3.744
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019
Læs mere om: NKT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109