23948sdkhjf

Coronavirus: Mekoprint får igen varer fra Kina

Mekoprint, der udvikler og producerer elektromekaniske komponenter og totalløsninger i Danmark, Østeuropa, Taiwan og Kina, har ganske naturligt oplevet bekymring fra kunder, der har produkter i ordre som produceres i Kina.

En bekymring, som de i højeste grad også selv deler. Ikke mindst på grund af de mange relationer de har i landet.

Mekoprint har mere end 20 års erfaring med produktion i Kina og har egen afdeling i Hongkong, og her har man i de seneste uger været helt tæt på situationen hos produktionspartnerne. På trods af den alvorlige situation har stemningen i virksomheden og blandt kunderne været præget af forståelse og samarbejde frem for krise, forklarer Morten Lundgreen, der er divisionsdirektør hos Mekoprint.

- Vi er som alle andre meget bekymrede for situationen i Kina. Det har dog gjort en stor forskel, at vi har kunnet aktivere vores risk-management team fra dag ét, siger han, og fortsætter:

- Vi har oplevet, at vores setup i Asien har været en særlig styrkeposition, hvor vi har kunnet følge situationen tæt og handle ud fra egne medarbejderes førstehåndsviden, og ikke ud fra hvad vi tror vi ved i Danmark. I kraft af vores mere end 20-årige tilstedeværelse i Asien og lokale tilstedeværelse i Hongkong har det været muligt time for time at være informeret om seneste udvikling.

I hele perioden har der været et tæt samarbejde mellem Mekoprint i Danmark og de strategiske produktionspartnere i Kina, hvor alle har været løsningsorienterede.

Sikkerheden for alle medarbejdere er kommet i første række for alle involverede, forklarer salgsdirektør Morten Kjær:

- Fra denne uge har alle fabrikker tilknyttet Mekoprint startet sin produktion. Det kinesiske nytår er blevet forlænget, og vi har selvfølgelig støttet vores kinesiske partnere i at afvente produktionsopstart, indtil de har kunnet sende sine medarbejdere sikkert på arbejde. Vi er nu i gang i Kina igen, og opgaven forud ligger nu i at reetablere til fuld kapacitet, så vi når niveauet før nytår, siger han.

- Mekoprint sætter et globalt fodaftryk med produktion i både Asien, Østeuropa og Danmark. Vi prioriterer en global produktion, og den fleksibilitet det giver vore kunder. I den konkrete situation har det givet os mulighed for at benytte fabrikker udenfor Kina, og dermed sikre en stærk supply chain til vore kunder.

Morten Kjær siger supplerende, at der har været stor forståelse for situationen. Der er for alle kunder etableret et skærpet kommunikationsniveau med fokus på fælles løsninger, indtil den kinesiske produktion igen er genetableret til fuld kapacitet.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156