23948sdkhjf

Vestas og supercomputer hyldet på IBM-event

Vindmølleproducenten kunne lade sig kåre som årets mest innovative kunde på IBM Smarter Business som følge af den hurtigtberegnende supercomputer.
Vestas kan nu kalde sig for en innovativ prisvinder.

Således vandt firmaet den årlige pris, IBM Smarter Business Award, som uddeles til en virksomhed eller organisation, som er særlig innovativ i sit valg og/eller anvendelse af en softwareløsning.

Vestas er i gang med implementeringen af et omfattende analyseværktøj, der kan håndtere Vestas’ enorme mængder strukturerede og ustrukturerede data.

Sammen med Vestas’ supercomputere giver analyseværktøjet ny, skelsættende dataindsigt og skaber betydelige konkurrencefordele for Vestas. På meget kort tid kan Vestas få et hurtigt og nøjagtigt billede af vind- og vejrudviklingen over de sidste 10 år og kan med højeste præcision sikre sine kunder, at de etablerer vindmølleparker på steder, hvor vindforholdene statistisk set er mest gunstige og giver størst rentabilitet.

- Vi er selvfølgelig meget stolte over at vinde den flotte pris. Vi investerer store beløb i supercomputere og analysesoftware, så vi får viden om vind og vejr hvor som helst på kloden på blot 15 millisekunder, siger Lars Chr. Christensen, som er Vice President hos Vestas Wind Systems og står i spidsen for enheden Plant Siting and Forecasting, og fortsætter:

- Da en vindmøllepark er en investering i milliardklassen, er det ikke uvæsentligt, hvornår den bliver rentabel. Vi bliver i stand til at give kunderne langt bedre økonomisk forudsigelighed end tidligere, ligesom vi bliver i stand til at dokumentere konkrete risici på baggrund af konkrete data, fortæller Lars Chr. Christensen.

IBM Smarter Business Award blev uddelt på kundeeventen IBM Smarter Business, der blev afholdt i Øksnehallen den 11. oktober med over 1.000 beslutningstagere som deltagere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144