23948sdkhjf

Efter milliard-regnskab: WS vil vokse 10 procent på innovation

Høreapparatfusionen mellem Widex og Sivantos præsenterede sammenslutningens første regnskab torsdag, hvor toplinjen viste 1,6 milliarder euro svarende til cirka 12,5 milliarder kroner.

Men toplinjen skal i vejret, lyder det i ledelsesberetningen, hvor man forventer vækst på over 10 procent i regnskabsåret 2019/20.

Væksten skal ifølge WS Audiologys topchef Eric Bernard trækkes af innovation.

Ikke bare nye produkter, men også en ny måde at tænke marked på, fortæller han til Finans.dk.

- Det er én form for innovation. Men innovation er også enormt relevant, når du tænker på at skabe adgang til produktet, siger han til mediet.

Han uddyber, at WS Audiology hele tiden eksperimenterer med, hvad der virker på forskellige markeder.

Nogle gange er der synergi-effekter i fusionen, andre gange giver det mening at holde forretninger adskilt, som virksomheden eksempelvis gør med de to brands Widex og Signia.

I det netop offentliggjorte regnskab kom WS Audiology ud med et resultat før afskrivninger (EBITDA) på 2,3 milliarder DKK.

Kilde: https://finans.dk/erhverv/ECE11938194/ny...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094