23948sdkhjf

Apple-grundlægger er død

Steve Jobs tabte natten til torsdag flere års kamp mod kræft.
Steve Jobs er død.

Medstifteren af Apple blev 56 år gammel og døde efter flere års kamp mod kræft i bugspytkirtlen.

Det meddeler Apple, som i anledningen har ændret selskabets normale forside til en mindeside for manden, der stiftede firmaet sammen med Steve Wozniak og Mike Markkula i 1970’erne.

- Apple har mistet et visionært og kreativt geni, og verden har mistet et fantastisk menneske. De af os, som har været så heldige at kende og arbejde sammen med Steve, har mistet en kær ven og en inspirerende mentor. Steve efterlader et firma, som kun han kunne have skabt, og hans ånd vil for evigt være fundamentet for Apple, konstaterer firmaet.

Tip tops efter fyring
Steve Jobs blev fyret fra Apple i 1984, men vendte tilbage til firmaet i 1996, da Apple i en dårligere forfatning opkøbte Jobs’ nye projekt, NeXT.

Steve Jobs vendte hurtigt tilbage til ledelsen i firmaet, hvor han sad ind til august.

Ved sine sidste optrædener fremstod Steve Jobs stærkt svækket.

Prominente mindeord
Steve Jobs efterlader sig en hustru og fire børn samt en anslået personlig formue på 30 mia. kr.

Hans død har affødt mindeord fra prominente it-folk som Microsoft-grundlægger Bill Gates og Facebook-stifteren Mark Zuckerberg.

Også Barack Obama, præsident i USA, har hyldet Steve Jobs for at være ”en af Amerikas største opfindere nogensinde”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089