23948sdkhjf

Robot-animator solgt

Illusion Media, der laver 3D-animation til robotindustrien, er blevet opkøbt af det visuelle kommunikationsbureau, Cadesign Form.

Det oplyser virksomhederne i en fælles pressemeddelelse.

Illusion Media ApS laver blandt andet 3D visualisering og animationsfilm til robotindustrien og Cadesign Form leverer visuel kommunikation og digitale oplevelser til en bred vifte af brancher i hele Nordeuropa.

Med opkøbet af Illusion Media følger fire nye medarbejdere, der skal være med til at styrke Cadesign forms forretningsområde inden for animation og film.

– Illusion Media er især leveringsdygtige i animationsfilm til robotindustrien, som er et af de forretningsområder, vi har brug for flere kompetente kræfter til, siger administrerende direktør i Cadesign Form, Per Lybæk og fortsætter:

–  Vi ser frem til at konsolidere i et marked, hvor vi i forvejen leverer digitale løsninger til en bred vifte af brancher i hele Nordeuropa. Med Illusion Media ombord skal vi sammen udvide vores internationale netværk og styrke udbuddet af ydelser over for vores kunder, hvilket kommer til at udbygge vores konkurrencemæssige fordele i branchen.

Indehaveren følger med
Henrik Schødt, der er indehaver af Illusion Media får posten som Head of Film & Animation i Caddesign og skal være med til at rykke forretningen og styrke Cadesign forms position på markedet. En stilling som Henrik Schødt glæder sig til at indtage:

– Jeg glæder mig til at tage styrkerne fra Illusion Media med over i Cadesign form og ser frem til at arbejde sammen med de dygtigste i branchen. Sammen kommer vi til at favne bredt og lave endnu flere skræddersyede løsninger til vores kunder, og jeg er sikker på, at vi går en spændende fremtid i møde, siger Henrik Schødt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066