23948sdkhjf

Regeringen splitter IT-politikken op i fire

IT-branchen byder det ny regeringsgrundlag velkommen med en vis portion skepsis.
Danmarks ny S-R-SF-regering vil sætte øget fokus på digitaliseringen i den offentlige sektor, hvor den bandt andet skal øge kvaliteten og reducere omkostningerne inden for både undervisnings-, ældre-, handicap- og sundhedsområdet.

Det fremgår af regeringsgrundlaget “Et Danmark, der står sammen”.

- Det er endvidere regeringens mål, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. For ældre, personer med handicap og andre, der er begrænset i at udveksle oplysninger eller betjene sig selv over internettet, skal det være muligt at få hjælp, konkluderer regeringsgrundlaget.

Her fremgår det også, at IT- og Telestyrelsen nedlægges og deles ud på hele fire områder:

Finansminister Bjarne Fog Corydon (S) får ansvaret for den overordnede IT-politik.

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) får ansvar for IT-modernisering og digitalisering.

Erhvervs- og Vækstministeriet med Ole Sohn (SF) som minister får ansvaret for tele- og internetreguleringen og frekvensauktionerne.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) skal tage sig af beskyttelse af statens IT-infrastruktur, herunder rådgivningen i Govcert.

Det betyder samtidig, at IT-branchens foretrukne kandidat – forskningsminister Morten Østergaard (R) – ryger helt ud af billedet, selv om han var spået en samlende rolle inden for IT- og digitaliseringsområdet.

- Vi er bekymrede for, om det nye regeringsgrundlag reelt vil indfri de høje digitale ambitioner, som alle regeringspartierne tidligere har fremlagt. IT fylder ikke helt så meget, som vi kunne have ønsket os. Men på flere områder som for eksempel grøn teknologi og velfærdsteknologi, er der stærke initiativer. Digitalisering bliver set som et kraftfuldt effektiviseringshåndtag. Det er rigtig godt. Men vi er bekymrede for det manglende fokus på IT som en vækstmotor for Danmark, der samtidig kan øge produktiviteten i hele det danske erhvervsliv. Vi håber meget, at IT bliver tænkt ind som en central del af anbefalingerne i den kommende produktivitetskommission, siger direktør for IT-Branchen Morten Bangsgaard, som gerne havde set ansvaret for digitalisering samlet i ét stærkt ministerium, til Dagbladet Børsen.

Samme toner kommer fra DI Itek-direktør Tom Togsverd:

- Der er mange gode takter i det, men der er også steder, hvor vi er et spørgsmålstegn, for eksempel om IT og Telestyrelsen skæres over, om det er det at styrke det. Det ville være logisk, at de centrale økonomiske minstre nu sætter sig i spidsen for det. Det ønske har vi haft hele tiden, for det er den bedste sikkerhed for at der kommer til at ske noget. Det de har skrevet om digitaliseringsstrategien er stort set afskrift efter vores opskrift, siger han til avisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078