23948sdkhjf

Skuffet B&O-direktør: Derfor går vi i minus

B&O har tirsdag morgen præsenteret kvartalsregnskab, som direktøren betegner som ”skuffende.”

Regnskabet gælder for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2019/20 og viser en omsætning på 627 millioner og et resultat på minus 76 millioner kroner.

- Det var et skuffende kvartal, hvor omsætningen faldt med 31 procent sammenlignet med sidste år, og det var mere, end vi forventede, siger administrerende direktør i B&O Kristian Täer i en pressemeddelelse. 

Han begrunder resultatet med, at B&O har haft for få produktlanceringer i de foregående kvartaler. Desuden er koncernen i gang med at omstille til en anden slagsmodel, hvilket også har effekt på resultatet, forklarer han.

Flere produkter på markedet
B&O hentede Kristian Täer til posten som administrerende direktør i oktober 2019 for at rette virksomheden op. 

Täer er nu ved at indføre en ny model for salg og produktlanceringer, der skal bringe virksomheden tilbage på ret køl.

- Det er helt tydeligt, at vi er nødt til at lave ændringer i vores salgs- og marketingssetup og rykke tættere på vores kunder og partnere. Disse ændringer vil tage tid, men vi har allerede igangsat flere salgs- og marketingsinitiativer for at adressere de udfordringer, siger direktøren.

Den nye model gælder blandt andet nye salgsprogrammer, et forbedret salgs- og distributionsnetværk, kompetanceløft i salgsorganisationen samt mere produktfokuseret marketing.

Alt sammen noget, der skal give et bedre resultat allerede i indeværende regnskabsår.

- I kombination med flere produktlanceringer i de kommende kvartaler vil ændringerne bidrage til at forbedre vores resultat i andet halvdel af regnskabsåret. Samtidig vil i april præsentere en treårig strategiplan, der uddyber, hvordan vi på lang sigt vil styrke de finansielle resultater gennem øget kundefokus, konkrete salgsaktiviteter, stærkere og hyppigere produktlanceringer og optimering af vores omkostninger, siger Kristian Taër. 

Virksomheden præsenterer deres treårsplan 3. april. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125