23948sdkhjf

B&Os omsætning dykker 31 procent

B&Os omsætning er faldet 31 procent i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2019/20.

Omsætningen landede på 627 millioner kroner fra tidligere 909 millioner kroner. EBIT-margin blev negativ på 10 procent. 

Det fremgår af det regnskab, som koncernen har sendt ud tirsdag morgen.

Resultatet for perioden blev et tab på 76 millioner kroner sammenlignet med et overskud på 85 millioner i samme periode sidste år. 

"Skuffende kvartal"
Administrerende direktør Kristian Täer kalder resultatet "skuffende".

- Det var et skuffende kvartal, hvor omsætningen faldt med 31 procent sammenlignet med sidste år, og det var mere, end vi forventede. Resultatet var påvirket af den igangværende omstilling til en mere efterspørgselsdrevet salgsmodel, og det relativt lave antal produktlanceringer vi har haft i de foregående kvartaler, siger direktøren.

Men regnskabet byder også på positive takter, fortsætter han:

- På trods af faldet i omsætningen leverede vi positive frie pengestrømme takket være vores indats for at reducere arbejdskapitalen, siger administrerende direktør i B&O Kristian Täer. 

I 2019 nedjustede B&O forventningerne til regnskabet hele fire gange, senest i december måned, hvor virksomheden spåede et fald i omsætningen i regnskabsåret 2019/20 på 13 til 18 pct. mod tidligere en prognose om en "encifret vækst".

Om B&O

  • B&O er grundlagt i 1925.
  • De første produkter var højttalere og mikrofoner. Siden er radioer, grammofoner, TV-apparater, telefoner, stereoanlæg og lydudstyr til biler kommet til.
  • Virksomheden har i nyere tid haft svært ved at tjene penge og har i perioder haft store underskud på bundlinjen. I det seneste fulde regnskabsår, 2018/19, fik B&O dog sit første reelle overskud i flere år.
  • De senere år har Bang & Olufsen solgt dele af forretningen fra for igen at koncentrere sig om den klassiske forretning med lyd- og fjernsynssystemer til forbrugerne.

Kilder: Bang & Olufsen, Aarhus Universitet, Ritzau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.942