23948sdkhjf

Scape Technologies jagter frisk kapital

I 2018 gik Scape Technologies på børsen og hentede 35 mio. kr. Nu vil den fynske robotvirksomhed imidlertid bede investorer om yderligere kapital. Det skriver Fyens.dk.

- Vi havde en generalforsamlingsbeslutning i slutningen af 2019, hvor vi fik bemyndigelse til at udvide kapitalen ved at gå målrettet ud til nye konkrete investorer. Efterfølgende har vi også besluttet, at vi gerne vil gå i markedet og give vores eksisterende aktionærer fortegnelsesret til yderligere aktier. Den del skal besluttes på en ny generalforsamling den 15. januar, så vi både får mulighed for at række ud mod eksisterende aktionærer og gå målrettet efter nye konkrete investorer, siger direktør Søren Bøving-Andersen.

Scape Technologies nedjusterede for nylig forventningerne til regnskabsåret 2019, så man nu forventer en omsætning ”på niveau med eller under omsætningen for 2018”.

Nedjusteringen skyldes, at flere store projekter i blandt andet bilindustrien har trukket længere ud end forventet.

- Vi er i fuld gang med gennemførelse af forretningsplanen og de planlagte produktforbedringer, hvilket i det store og hele er gået efter planen. Men der er ingen tvivl om, at den voldsomme omstilling, der sker i bilindustrien fra traditionelle biler til el- og hybridbiler, har medført en udskydelse af nogle investeringsbeslutninger, som påvirker os i år, sagde Søren Bøving-Andersen ved den lejlighed.   

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/fik-35-millioner-p%C3%A5-aktiesalg-robotfirma-p%C3%A5-ny-kapitaljagt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11