Dansker skal stå i spidsen for Motorola
Motorals nye Regional Vice President of Sales Europe bliver en dansker.
Michael Kaae hedder han, og han har tidligere haft salgsansvaret i Nord- og Østeuropa.
Kaae skal stå i spidsen for Motorola Solutions’ salg til regeringer og kommercielle virksomheder i hele Europa (inklusive i Rusland).
Hovedopgaven for Michael Kaae bliver at fortsætte og udvide Motorola Solutions
position som teknologisk markedsleder.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte udbygningen af vores succesfulde forretning i Europa. Vi har i mere end 90 år udviklet banebrydende kommunikationsløsninger, der har givet os en unik position i markedet, hvor vores omfattende globale ekspertise gør, at vi dagligt kan hjælpe kunderne med at tackle de stigende krav til effektiv og pålidelig missionskritisk kommunikation, siger Michael Kaae.
I stillingen skal han desuden være ansvarlig for virksomhedens markedsstrategi og udvikling af salg- og forretningsudvikling i hele regionen.
Store krav til sikkerhed og databehandling
Motorola Solutions er partner for offentlige beredskabsmyndigheder og virksomheder i moderniseringen af deres missionskritiske infrastruktur og kommunikationsløsninger.
Specielt i Danmark står Motorola Solutions stærkt i kraft af at have samarbejdet i mere end 50 år om løsninger til det danske beredskab og til kommercielle virksomheder. Her var virksomheden den første til at tage initiativ til TETRA-standarden og var indgående involveret i udviklingen af European Telecommunications Standards Institutes (ETSI) standard.
I Danmark er Motorola Solutions leverandør af det landsdækkende TETRA-radiosystem SINE (SIkkerhedsNEttet), der har været rygraden i kommunikationen for det danske beredskab i mere end 10 år.
Artiklen er en del af temaet Navne.