23948sdkhjf

Jysk-kinesisk EMS'er lukker det ukendte gab i outsourcing

Der er langt imellem Hjørring-kinesiske samarbejder, men ikke desto mindre er EMS-virksomheden Cre8Tek en sådan konstellation, der leverer til elektronik- og belysningsbranchen.

Virksomheden er grundlagt af danske Poul Dørup Olesen og kinesiske Yilin Pei, og hver især styrer de virksomhedens afdelinger i hhv. Hjørring og Shenzhen.

- På den måde forener vi vestlig innovation med kinesisk produktion. Det overordnede er at gøre kinesiske ingeniør- og produktionsressourcer tilgængelige for små og mellemstore virksomheder i Europa, siger Poul Dørup Olesen.

Virksomheden har salg, marketing og forretningsudvikling fra kontoret i Danmark, mens produktudvikling og produktionen varetages på fabrikken i Kina af 150 mand som understøttes af en voksende grad af automation.

Han forklarer, at der tit opstår et gab, når danske virksomheder sender produktionen til udlandet.

- Mange virksomheder mister fornemmelsen for, hvordan produktionen går, når man placerer den i udlandet. Det kan skabe en utryghed, især hvis man er ny på markedet. Vi forsøger at lukke det hul ved at bygge broen i samarbejdet og være med sideløbende i processen, siger Poul Dørup Olesen.

Justeret strategi fortsætter
Virksomheden har nu knap ni år på bagen, og igennem 2019 er strategien for tilgangen til projekteksekvering og kommunikation med kunderne, blevet justeret. Dette vil fortsætte i 2020 også.

- Vi skal hele tiden blive skarpere på, hvad vi hver især i gode til. Vores folk i Kina har efterhånden fået kompetencerne og erfaringerne til, at kunderne i højere grad kan blive knyttet direkte på dem, så vi i Danmark er med et kortere stykke ad vejen i projekteksekveringen. I stedet kan vi i Danmark bruge energien på at opdyrke nye samarbejdspartnere og udvide markedet, siger Poul Dørup Olesen.

Senest har Cre8Tek landet en aftale med en finsk producent af designerlamper, der laver high end produkter inden for belysning.

- Finland har en tradition for design og møbler. Så inden for belysningsbranchen, gav det mening at gå ind der, som første sted i Skandinavien uden for Danmark, siger Poul Dørup Olesen.

Han håber, at det finske marked åbner for ekspansion til det øvrige Skandinavien.

Tiden er god lige nu. Der er fokus på high-end produkter med høj pålidelighed inden for både IOT segmentet samt Design Lamper og Smart Lighting, og det er brancher, hvor det virkelig går stærkt, siger Poul Dørup Olesen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087