Superregnskab fra prisvindende vindmølle-underleverandør
Gram & Juhl mere end fordobler indtjeningen oven på et magert 2010/11-regnskab.
Således blev årets resultat på 17,7 mio. kr. mod 7,4 mio. kr. i det forgangne år.
Også bruttoresultatet var mærkbart forbedret fra 18,1 til 32,1 mio. kr.
Vojens-virksomheden har i det store hele haft fart på de seneste par år.
I 2009 modtog firmaet først en Gazelle-pris fra Dagbladet Børsen og kort tid efter kunne man offentliggøre et regnskab, hvor årets resultat var på den gode side af 20 mio. kr.
Siden fulgte altså et mindre dyk i 2009/10 , som dog stadig gav et respektabelt overskud, før Gram & Juhl i januar kunne lade sig hædre som modtager af DI’s Initiativpris 2010 .