23948sdkhjf

Optimismen spirer i den danske elektronikbranche

Eksportandelen er øget og synet på 2012 er langt overvejende optimistisk i den danske elektronikbranche.
Det går godt i den danske elektronikbranche.

Det fastslår avisen Aktuel Elektronik på baggrund af sin årlige underleverandørundersøgelse, som blev foretaget i starten af september med flere end 100 danske virksomheder som deltagere.

Blot 9 % af landets print-, montage-, kabelproduktions- og udviklingsvirksomheder oplyser, at de har oplevet tilbagegang i løbet af 2011, mens 57 % melder om fremgang og en tredjedel rapporterer om stabile tilstande.

Ser også lyst på fremtiden
Også på eksportområdet går det godt.

40 % af de adspurgte virksomheder fortæller om stigende eksportandele, mens 54 % oplever stabilitet. Kun 6 % har i løbet af året oplevet en tilbagegang.

Det er derfor også forståeligt, at branchen som helhed ser lyst på fremtiden. I hvert fald når det gælder 2012, hvor 58 % anslår et optimistisk syn, mens 35 % forventer stabilitet. Dermed ser kun 7 % pessimistisk på det kommende år.

Aktuel Elektronik understreger, at besvarelserne er følsomme over for den aktuelle ordresituation og understreger, at Danmarks politiske fremtid ved besvarelserne ikke var kendt.

- Generelt må vi endnu en gang sige, at trods fusioner og lukninger, så har vi fortsat en aktiv og solid branche for print, EMS, kabelkonfektionering og elektronikudvikling i Danmark, hvilket i grunden er fantastisk godt gået, når man tænker på både vores lønniveau og hvor meget, lavtlønslandene har kæmpet for at få fat i de danske markedsandele, konkluderer Aktuel Elektronik, som også har roser til de mange fremsynede alliancer med selskaber og datterselskaber i lavtlønslandene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078