23948sdkhjf

Ambu vil droppe plastik

Ambu sætter bæredygtighed højt på dagsordenen i det nye år. Det fortæller adm. direktør Juan Jose Gonzalez til mediet MedWatch.

Kort fortalt skal alle thalater fjernes fra Ambus produkter i år, mens udledningen af kuldioxid skal halveres inden udgangen af 2025.

Og selv om Ambu har et mål om at øge salget af eksempelvis engangs-skoper med over 20 procent, så har direktøren også en ambition om at mindske mængden af plastikaffald.

- Selvom virksomheden fortsat vil vokse, er vores mål at skære udledningerne med 50 procent, så vi taler om en enorm forpligtelse. Vi har jo allerede været i markedet for engangsprodukter i ti år, men nu accelererer vi vores dagsorden for at sikre os at have et bæredygtigt marked og en bæredygtig fremtid, siger direktør Juan Jose Gonzalez om det umiddelbare dilemma, som han ønsker løst ved at udfase brugen af plastik til fordel for alternative materialer.

Ambu – der har sit hovedsæde i Ballerup – kom ud af 2018/19-regnskabet med resultat før skat på 413 mio. kr. af en omsætning på 2.820 mio. kr.

Delsårsrapporten for 1. kvartal af 2019/20-regnskabet bliver offentliggjort den 4. februar.

Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074