23948sdkhjf

Ion tjekkede ind hos Huawei og så ind i 5G-fremtiden

Han er stadig ikke helt kommet sig over kontrasten mellem fuld sommer i kinesiske Shenzhen og den grå hverdag i Aalborg.

Og der er så mange andre indtryk, Ion Sircu stadig skal bearbejdes fra det eventyr, hvor han og ni medstuderende fra Aalborg Universitet tjekkede ind på elektronikgiganten Huaweis hovedkontor i Shenzhen 14 dage i november.

- Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at være hjemme. Det hele var bare så anderledes, og Huaweis campus var nærmest bare en by i byen, hvor der inden for et hegn var butikker og et kæmpe hovedkvarter, siger Ion Sircu, der til daglig læser overbygningen i robotteknologi på Aalborg Universitet.

På tærsklen til 5G
Det var 14 dage hvor han og de andre studerende fik lov at dykke ned i Huaweis arbejde med 5G-teknologi, som flere spår står på tærsklens til det helt store gennembrud. En af kriterierne for at komme med i kina-programmet var, at man læser et studie inden for teknologi, og at man har en interesse for 5G-feltet.

- På den sidste dag fik vi lov at konfigurere vores egen 5G-platform. Det er spændende at få fornemmelsen af, hvordan 5G virker, og hvad det kan gøre af forskel fremover, siger Ion Sircu.

Han arbejder pt med et studieprojekt, hvor han kan se fordelene i at bruge 5G-teknologi, hvis den altså var tilgængeligt.

- Vi arbejder på at programmere en robot, som taler med en computeren via wifi. Hvis vi havde 5G til rådighed ville kommunikationen blive hurtigere, robotten ville få en hurtigere reaktionsevne, og rækkevidden for hvor langt computer og robot kunne være fra hinanden, ville også kunne øges, siger Ion Sircu.

Et kig ind i fremtiden
Udvekslingsamarbejdet mellem Aalborg Universitet og Huawei er en del af projektet Seeds for the future, som parterne netop har forlænget med fem år.

Ideen er at bygge broer mellem Danmark og Kina, så danske studerende kan få et indblik i den teleteknologiske sektor og Huaweis arbejde og tage det med hjem til Danmark.

Og det har Ion Sircu gjort.

- Især indblikket i hvor langt kineserne er med teknologi i hverdagen, eksempelvis deres mobile betalingsløsninger, har været spændende og som at se ind i en fremtid, som nok rammer Danmark snart, siger Ion Sircu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109